Få din cykel i tørvejr bag lås og slå ved samkørselspladsen 59 Hornstrup. Meld dit telefonnummer til her, så fungerer din mobiltelefon som nøgle resten af året. Vær opmærksom på, at opbevaring af din cykel i skuret, altid sker på eget ansvar.

Du skal

  1. Bruge dit NemId
  2. Have en mobiltelefon

Sådan gør du

  1. Log ind med dit NemId
  2. Udfyld brugerinformationerne og indsend ansøgningen
  3. Afvent bekræftelsesmailen (tager kun få minutter)
  4. Ring op til cykelskurets lås (det er beskrevet hvordan du gør i bekræftelsesmailen)
  5. Gå ind i skuret og parker din cykel i tørvejr

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvorfor skal jeg oprette en bruger for at få adgang til cykelskuret?

    Det er kun telefonnumre, som er tilknyttet en bruger, der kan låse cykelskuret op.

    Af sikkerhedsmæssige årsager fører vi en log over alle de brugere der låser sig ind i skuret.

    Personoplysningerne i loggen vil kun blive anvendt, såfremt der skulle opstå tyveri, hærværk eller lignende i skuret, hvorved vi kan tilgå oplysninger om hvem der har benyttet skuret i den pågældende periode.

  • Hvordan håndteres mine personoplysninger?

    Når du indsender en ansøgning om adgang til cykelskuret, accepterer du samtidig at Vejle Kommune gemmer dine personoplysninger.

    Dine personoplysninger og adgang slettes ved hvert årsskifte. Derfor er din adgang også kun gældende frem til d. 31/12 i indeværende kalenderår. Herefter vil du skulle oprette en ny bruger for at få adgang ét år mere.

    Læs mere om vores databeskyttelse

Sidst opdateret: