Søg Billedkunstpuljen
Har du en god idé til at fremme billedkunst i din kommune, kan du søge om tilskud fra puljen. I 2021 prioriterer vi ansøgninger, hvor I søger penge til kunst i byrum eller kunst i eller på offentlige bygninger.
Du skal
- kende projektets formål og målgruppe
- bruge en beskrivelse af projektet
- angive budgettet for projektet
- have CV klar på deltagende kunstnere
Sådan gør du
- Udfyld dine oplysninger
- Vedhæft de filer, vi beder om
- Send ansøgning
-
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvem kan søge Billedkunstpuljen? Billedkunstpuljen kan søges af alle, der har en god idé til, hvordan den professionelle billedkunst kan integreres i kommunen.
-
Hvad kan jeg søge om støtte til? Du kan søge om støtte til f.eks.
- udstillingsprojekter
- events og unikke oplevelser
- undervisningsforløb og workshops
Projektet skal- foregå i Vejle Kommune
- have høj kunstfaglig standard
- involvere professionelle, anerkendte kunstnere
-
Hvornår er der frist for at søge? Du kan søge Billedkunstpuljen 4 gange om året.
1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.
-
Hvad skal jeg huske, hvis jeg har fået støtte? - Du skal bruge kommunens logo på alt materiale.
- Du skal sende tekst og billeder som dokumentation til Billedkunstrådet.
- Du skal sende regnskab for projektet til Billedkunstrådet.
-
Hvordan ved jeg, om min ansøgning er kommet frem? Har du sendt din ansøgning via det elektroniske system, vil du automatisk modtage en bekræftelse på e-mail.
-
Hvem vurderer min ansøgning? Din ansøgning bliver behandlet af Billedkunstrådet.
-
Hvornår ved jeg, om jeg har fået tilskud? Du får svar senest 3 arbejdsdage efter at Billedkunstrådet har behandlet din ansøgning. Se kalender for Billedkunstrådet.
-
Hvor længe gælder mit tilskud? Du skal bruge tilskuddet inden et år fra den dato, du har fået det.
-
Stikprøver - gem dine kvitteringer Vi tager løbende stikprøver af de regnskaber, som sendes til Billedkunstpuljen. Husk derfor altid at gemme kvitteringer for de udgifter, der har været i forbindelse med dit arrangement.
-
Logo I skal bruge både Vejle Kommunes og Billedkunstrådets logo på trykte materialer, hjemmesider mv. Vi sender logoet til dig, når du får besked om støtten.