Se Byvisionen her: "Egtved, Ådalens hovedstad - byen der gror"

Borgernes byvision

Vi bor midt i et unikt naturområde, et dramatisk dallandskab med bakker, skråninger og flade.

Her er attraktive bosætningsmuligheder, et livligt handelsmiljø, masser af oplevelser og let adgang for alle i vores enestående vandre- og cykelterræn. Det er hos os,at oplevelserne i ådalen starter og slutter.

Vi vil bringe ådalen og naturen helt ind i hjertet af Egtved og gøre den synlig overalt i hverdagen, i byrummet, i børnehøjde og i vores kultur- og idrætsliv. 

Vi vil bruge Egtveds særlige placering til at skabe bosætning og sund vækst – vi vil bo i en by, hvor omgivelserne får mennesker til at trives. Sammen vil vi udvikle og udbygge Egtved, så byen gror. Væksten er både en målsætning om flere tilflyttere – men også spirende lykke, kvalitet og aktive fællesskaber.