Din læge eller læge på sygehus kan henvise til den kommunale sygepleje i Vejle Kommune. Som borger i Vejle Kommune modtager du som udgangspunkt din sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker.
Du kan blive henvist til Den kommunale Sygepleje, hvis du har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt sygdomsforløb.
Den Kommunale Sygepleje i Vejle Kommune arbejder rehabiliterende. Det betyder, at vi sammen med dig vil have fokus på, at du:
- Modtager omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at du løbende kommer til at kunne klare dig bedre og mere selv
- Vil opleve, at vi inddrager dig aktivt og beder dig om at deltage i de dele af opgaven, som vi sammen finder ud af, du kan
Den Kommunale Sygepleje yder hjælp, indtil du bliver helt eller delvist i stand til at klare dig selv. Vi vil i samarbejde med dig løbende vurdere dit behov for sygepleje.
Om Vejle Kommunes sygeplejeklinikker
I Vejle Kommune har vi lige nu 13 sygeplejeklinikker.
Sygeplejeklinikkerne giver dig kontinuitet og fleksibilitet, og der er flere fordele ved at modtage sygepleje i en sygeplejeklinik frem for i dit hjem:
- Du vil oftest modtage din sygepleje fra den samme medarbejder
- Du aftaler din næste tid med sygeplejersken under dit besøg
- Du skal ikke vente på, at sygeplejerske kommer hjem til dig, og du får derfor større frihed til at planlægge din hverdag
- Du bliver behandlet i professionelle omgivelser med højt hygiejnisk niveau
- Du undgår at skulle have opsat hjælpemidler i dit hjem, som ellers kan være nødvendige for, at du kan modtage din sygepleje
-
Hvordan får jeg sygepleje?
Du kan blive henvist til sygepleje i Vejle Kommune af din praktiserende læge eller via en læge på et sygehus. Den Kommunale Sygepleje vil kontakte dig telefonisk og lave en faglig vurdering af dit behov for hjælp. Sammen med dig vil vi lægge en plan for, hvor og hvornår du skal modtage din sygepleje. Som udgangspunkt vil du modtage din sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker.
-
Hvad kan jeg få hjælp til?
Den Kommunale Sygepleje udfører mange forskellige opgaver.
Eksempler på sygepleje, der kan foregå i en sygeplejeklinik:
- Sårpleje
- Ophældning af medicin i æsker eller oplæring, så du igen kan klare hverdagen uden hjælp fra os.
- Fjerne tråde efter operation
- kompressionsmåling
- Dryppe øjne
- Injektioner
- Hjælp til at håndtere smerter og kroniske sygdomme
- Stomipleje
- Kateterpleje
- Vejledning om for eksempel inkontinens og hjælpemidler
-
Hvor ligger sygeplejeklinikkerne?
- Sygeplejeklinik Bakkeager
Bakkeager 4
Bredballe
7120 Vejle
Tlf. 76 81 74 44 - Sygeplejeklinik Egetoft
Kirkevej 23
6040 Egtved
Tlf. 21 29 18 64 - Sygeplejeklinik Englystparken
Englystparken 1
7080 Børkop
Tlf. 76 81 73 33 - Sygeplejeklinik Give
Sdr. Ringvej 4
7323 Give
Tlf. 21 19 73 72 - Sygeplejeklinik Gulkrog
Gulkrog 11
7100 Vejle
Tlf. 29 41 32 18 - Sygeplejeklinik Højager
Ringvejen 7
7300 Jelling
Tlf. 26 87 17 01 - Sygeplejeklinik Kong Gauers Gård
Eventyrhaven 14
7080 Børkop
Tlf. 24 21 75 66
- Sygeplejeklinik Lindegården
Gl. Kolding Landevej 37
7100 Vejle
Tlf. 29 36 14 93 - Sygeplejeklinik Nørremarken
Nørremark Center 10
7100 Vejle
Tlf. 20 58 14 70 - Sygeplejeklinik Rosengården
Rosengårds Allé 52
7100 Vejle
Tlf. 76 81 68 30 - Sygeplejeklinik Sofiegården
Sofievej 2-4
7100 Vejle
Tlf. 22 77 13 31 - Sygeplejeklinik Stensvang
Steen Blicher Vej 51
7182 Bredsten
Tlf. 20 18 91 55 - Sygeplejeklinik Ågården
Majsvænget 74
6040 Egtved
Tlf. 21 29 18 65
Klinikkernes åbningstider er alle hverdage mellem 7.30-16.00 og efter aftale.
- Sygeplejeklinik Bakkeager
-
TeleKOL - Hvis du lever med svær KOL
Hvis du lever med svær KOL, kan TeleKOL være et godt supplement til din behandling.
-
Tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed - Sundhedsloven § 213
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.
Tilsynsrapporterne på styrelsens hjemmeside er offentlige i 3 år. Efter 3 år slettes de. Rapporter fra samme plejeenhed erstatter hinanden, og det er derfor kun den nyeste version, der er tilgængelig.
Dosering af medicin
Hvis din praktiserende læge vurderer, at du har behov for hjælp til ophældning af medicin, vil Den Kommunale Sygepleje vurdere:
- om dosering af din medicin kan varetages af apoteket som dosispakket medicin
- om du eller en pårørende kan oplæres i at dosere din medicin
- om du kan få medicinen doseret i en sygeplejeklinik
Dosispakket medicin
Dosering af din medicin varetages som udgangspunkt af apoteket som dosispakket medicin. Hvis din behandlingsansvarlige læge vurdere at du kan overgå til dosispakket medicin vil du jf. Den kommunale sygeplejes serviceniveau overgå til dospakket medicin på baggrund af en samlet faglig vurdering.
Fordele ved dosispakket medicin:
- Det er hygiejnisk
- Der er minimal risiko for, at du kan tage medicinen forkert
- Du kan nemt tjekke, om du har husket at tage din medicin
- Du betaler kun for den medicin, du skal bruge
Der vil være et mindre gebyr for at få dosispakket medicin foruden prisen for selve medicinen. Gebyret er omfattet af tilskudsreglerne og opkræves af det apotek, som leverer medicinen.
Spørgsmål?
Kontakt Velfærd, Senior, tlf. 76 81 00 00
Hjemmesygeplejen
Er du borger og modtager visiteret hjemmepleje eller er du pårørende, så benyt venligst det telefonnummer, du har fået udleveret af dit hjemmeplejedistrikt.
Du skal have en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller sygehuset for at få hjemmesygepleje.