Delebil i lokalområdet

10 borgerdrevne delebiler

En del af grønt visionstillæg til mobilitetsplanen

10 lokalområde har en aftale om en delebilsordning for alle i lokalområdet (1. jan. 2025)

Du kan finde en delebilsordning alle kan være medlem af i følgende lokalområder. Spørg dit lokalråd til ordningen.

Børkop, Gadbjerg, Give, Givskud, Gårslev, Kollemorten, Thyregod, Skibet, Vandel og Vonge. 

De fleste steder er man som medlem af foreningen bag delebilen garanteret, at der er en delebil tilstede, hvis man booker mindst 2 dage i forvejen. Dermed kan du være sikker på, at der er en bil til rådighed for planlagte aftaler.

Delebilerne er drevet via lokale aftaler. Spørgsmål om din lokale delebil bedes derfor rettet til lokalrådet eller den ansvarlige for den lokale ordning.

Delebiler kan mindske afhængighed af to biler på landet

Kommunen har bidraget til udviklingen ved at købe reklamer på delebilerne i en tre årige periode. Reklamen opfordrer, lige som delebilen, til at vælge transportformer, hvor flere kører sammen, og andre måder at nedbringe antal biler og udledning af CO2.

Vejle Kommune vil gerne supplere den offentlige og private transport med alternativer, som ligger et sted imellem offentlig og privat transport. Det er transport, hvor man deler om transporten og dermed omkostningerne. Kør-med-apps og blafferstoppersteder er to sådanne tiltag. Et tredje alternativ er delebiler, hvor man kun har udgift til selve kørslen og ikke til at eje bilen. Vejle Kommune kigger i øjeblikket også på en ordning kaldet en frivillighedsbus i forhold til at supplere busruter med få passagerer og fælles transport på faste tidspunkter. 

Vejle Kommune opfordrer lokale ildsjæle til at undersøge om der kan være behov for en delebilsordning i dit lokalområde. Man skal ville investere lidt tid og selv være ansvarlig for ordningen. Erfaringerne fra delebilsordninger i Givskud og Vandel er, at der ikke er nogen daglig drift med de ordninger de har valgt, og få eller ingen løbende udgifter.

 

Sådan gør I
Hvis lokalrådet, en ildsjæl eller en partner til lokalrådet er interesseret, skal I finde et delebilsfirma og indgå en aftale med dem. Vi kan ikke fra kommunens side anbefale et bestemt firma. I skal også finde et sted bilen kan stå. Der vil typisk skulle rejses kapital på omkring 50.000 kr. fx via reklamer på delebilen. Herefter skal ordningen hvile i sig selv, da brugerne betaler for brug af delebilen.  

Herefter er det vigtigt, at den/de ansvarlige kører en kampagne ad flere omgange, så folk opdager delebilen. Man kommer langt med et par ambassadører som benytter bilen, mailkampagne og Facebook.  

Brug af bilen
Det koster normalt penge for brugeren at benytte en delebil. Der findes forskellige typer ordninger. 

Spørgsmål?

Kontakt projektudvikler Peter Sepstrup, pekse@vejle.dk, tlf 76 81 22 75