Årsmøde 2025. Kom og vær med
Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati inviterer lokalrådene i Vejle Kommune til årsmøde
Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati inviterer lokalrådene i Vejle Kommune til årsmøde på Vingsted konferencecenter Tirsdag den 16. september kl. 18.00 – 21.30
Tilmeld dig her senest den 9. september 2025
- For lokalråd og aktive borgere
- Aftenmadsbuffet, kaffe og kage
Indhold
- Ny viden - internationale borgere som ressourcer
- Grøn Trepart - hvad betyder det for dit lokalsamfund?
- Samtaler og dialog mellem lokalrådene og mellem lokalrådene og politikere
- Læring. Vi vil gerne have et godt råd fra dig
Program
17.30 – 18.00 Ankomst og aftensmadbuffet
18.00 Velkommen
18.10 Paneldebat om Lokalsamfund, Nærdemokrati og Landdistrikter
Hvordan vi styrker lokalsamfund, nærdemokrati og landdistrikter – med udgangspunkt i aktuelle emner og spørgsmål fra salen undervejs.
Paneldeltagere:
Thyge Havgaard Bjerring, formand ULN. Anne Sofie Stjernholm, næstforman ULN. Ole Lange, Gadbjerg Lokalråd. Inger Pabst, Egtved Udviklingsråd.
19.15 Grøn Trepart - og lokalsamfund v/ Rane Baadsgaard, Teknik & Miljø
Grøn trepart skal understøtte, at der skabes grundlag for en samlet løsning for
fremtidens landbrug i Danmark – også kaldet Danmarks største samarbejdsøvelse.
Oplæg om Grøn Trepart i Vejle Kommune.
Hvem tager beslutningerne? Hvad betyder det for lokalsamfundene?
19.30 Pause og summemøde
20.00 Din nye nabo. Oplæg om at flytte til Danmark som international borger
De seneste år er flere og flere fra udlandet flyttet til et lokalsamfund i Vejle.
Hvem er de? Hvordan byder vi dem velkommen, hvis de kommer med en anden baggrund? Og hvordan kan de blive en styrke for fællesskabet?
• Oplæg fra lokal virksomhed med internationale medarbejdere.
• Oplæg v. Romain Bruhn Cliquet, international tilflytter og formand for Hovedkær lokalråd
• Spørgsmål og dialog: Hvad virker – og hvad kan vi gøre bedre?
Forberedelse
Vi opfordrer alle lokalråd til at mødes med to nye internationale naboer og høre, hvordan de oplever lokalsamfundet hos jer.
21.00 Husk. Hyld. Drøm.
ULN afslutter årsmødet med at fejre de store initiativer fra de seneste fire år.
Vi mindes øjeblikke og mennesker, der har gjort indtryk – og drømmer om fremtiden. På tærsklen til en ny byrådsperiode ser vi både tilbage og fremad.
Dit bedste råd
Hvad er dit bedste råd til din efterfølger – med afsæt i dine erfaringer fra lokalrådet, byrådet eller andet?