Infomøde for kommende byrådskandidater

Vejle Kommune inviterer til infomøde for personer, der overvejer at stille op til Vejle Byråd ved kommunalvalget den 18. november 2025.

Andet

Overvejer du at stille op til Vejle Byråd?

Vil du være med til at præge udviklingen i dit lokalsamfund – og samtidig blive klogere på, hvad byrådsarbejdet egentlig går ud på? Så inviterer vi dig til et spændende infomøde.

Tilmelding nødvendig. Se bunden af artiklen.

Mødet giver interesserede kandidater mulighed for at:

  • Møde byrådsmedlemmer og direktionen
  • Få indblik i, hvordan en kommune fungerer – og hvilke store planer og visioner der præger Vejle Kommune
  • Høre om aktuelle dagsordener og hvad der rører sig i forvaltningerne
  • Blive klogere på rollen som byrådspolitiker – og hvordan man klæder sig godt på til opgaven.

Mød en politiker er et fast programpunkt, hvor 3–4 nuværende byrådsmedlemmer i fællesskab deler deres erfaringer med byrådsarbejdet og svarer på spørgsmål fra deltagerne. Formatet er uformelt og dialogbaseret, og formålet er at give kommende kandidater et realistisk og inspirerende indblik i hverdagen som kommunalpolitiker.

Tid og sted for infomøde

Torsdag den 21. august kl. 16.30-19.30

Spinderihallerne, Spinderigade 1 1E, Vejle.

Tilmeld dig senest den 14. august.
Send en mail til Solveig Albæk Juul på soaju@vejle.dk