Erhvervspolitik 2030
Vejle Kommunes erhvervspolitik 2030 sætter retning for en erhvervsvenlig, dynamisk og modig udvikling med fokus på bæredygtig vækst.
Sammen om vækst med vilje

Vejle Kommune er en smeltedigel for innovation, iværksætteri og moderne industri. Grundlagt på købmandskab og handlekraft. Mellem istidsskabte landskaber med skove, fjord og ådale midt i Danmark. En stærk produktions-, videns- og universitetskommune på 122.000 indbyggere.
Vi vil væksten. Vi vil den bæredygtige vækst. Og vi vil styrke vores konkurrencekraft. Udfordringer bliver til muligheder gennem nytænkning og ambitioner for en stærk, bæredygtig og resilient vækst.
Vi handler med den drivkraft. Det har gjort os til landets 5. største kommune. Skaber muligheder, griber momentet. Går nye veje. Investerer i vores byer og kommune. Det handler om samarbejde, at turde at handle med vilje og have modet til at gå forrest.
- Vejle Byråd, maj 2025
Tre tilgange til fremtidens erhvervsudvikling
I Vejle Kommune tør vi tænke stort og handle i fællesskab. Vores erhvervspolitik bygger på tre tilgange til erhvervslivet, som er udgangspunktet for erhvervsudviklingen:
Erhvervsvenlig
Vi vil vores virksomheder.
Vi skaber rammer for bæredygtig vækst,
og for det vi skal leve af.
Tiltrækker nye virksomheder, arbejdskraft og talent.
Udvikler service, infrastruktur og erhvervsjord.
Styrker bosætning, attraktivitet
og konkurrencekraft.
Vi møder fremtiden sammen.
Dynamisk
Vi bygger på lokale styrker.
Udvikler tradition, håndværk og kreativitet.
Bringer viden og industri ind i en ny fremtid.
Vi ser vækstmulighederne.
I samarbejde. I sikkerhed. I grøn omstilling.
Bygger på levende byer, iværksætteri,
kultur, erhverv og turisme.
Vi handler, når muligheder opstår
Modig
Vi skaber mulighederne.
Vi er nysgerrige.
Vender blikket ud mod verden.
Byder verden velkommen i Vejle.
Giver rum til vilde idéer og nye samarbejder.
Former fremtiden sammen med innovation,
teknologi og uddannelse.
Vi tør skifte retning.


Udviklingsspor

