
Rammer der rummer
Med midler fra Slots- og Kultursstyrelsens pulje ”Grib Engagementet” har vi gennemført modelforsøget "Rammer der rummer".
Startdato: August 2021. Slutdato: December 2021.
Styrket adgang til kunst og kultur gennem samarbejde
Modelforsøgets formål var at undersøge, i hvor høj grad børnefamilier og unge, gennem et samarbejde mellem Vejle Musik- og Kulturskole og Vejle Bibliotekerne, kan få adgang til kunst- og kulturtilbud. Formålet var også at højne kvaliteten af den deltagelse, som finder sted.
Vejle Kommune har med midler fra Slots- og Kultursstyrelsens pulje ”Grib Engagementet” gennemført modelforsøget ”Rammer der rummer”. Projektets aktører var Vejle Musik- og Kulturskole, Vejle Bibliotekerne, Rytmisk Musikkonservatorium og Designskolen Kolding. Modelforsøgets formål var at undersøge, i hvor høj grad børnefamilier og unge, gennem et samarbejde mellem Vejle Musik- og Kulturskole og Vejle Bibliotekerne, kan få adgang til kunst- og kulturtilbud. Formålet var også at højne kvaliteten af den deltagelse, som finder sted.
Projektets proces har været faciliteret af Designskolen Kolding, som gennem kompetenceløftende aktiviteter har ført projektets to arbejdsgrupper bestående af ansatte på tværs af de to institutioner igennem en designproces. I denne designproces er målgrupperne blevet involveret i udviklingen af tilbuddene. Designskolens arbejde har særligt bidraget med den målgruppefokuserede tilgang, hvor de ved at sætte arbejdsgrupperne i de potentielle nye brugeres sted, har skabt en forståelse af, hvem de er og hvad deres motivation og interesse er. Derigennem har de bidraget til at synligøre målgruppernes barrierer for adgang og deltagelse og synliggjort de mulighedsrum, der er for at iværksætte nye koncepter.
Projektets evaluering er foretaget af Rytmisk Musikkonservatorium, som har haft et skarpt fokus på evalueringen af det tværinstitutionelle samarbejde, samt projektets muligheder og barrierer for at højne adgangen til kulturtilbud og kvaliteten af deltagelse gennem tværinstitutionelt samarbejde. Rytmisk Musikkonservatorium har desuden stået for den del af kompetenceudviklingen, der handler om evalueringskompetence og tværfagligt samarbejde.

