Udvidelse af Skibet Hallen
I Skibet udvider og ombygger vi idrætsfaciliteterne. Der kommer flere beboere til området, og derfor gør vi plads til, at endnu flere kan dyrke idræt, både i form af nye omklædningsrum, depot og multisal i Skibet Hallen.
Over 1300 er medlem af Skibet IF, som holder til i Skibet Hallen. Faciliteterne bliver således flittigt brugt – og sammen med flere tilflyttere skaber dét et behov for at udvide hallen.
I 2024 afsatte Vejle Byråd 5 mio. kroner til idræts- og halforhold i Skibet. De midler går til en 1. etape, som entreprenør PS Lundgaard står for med igangsættelse medio november 2025.
Den inkluderer:
- Omklædning
- Depot
I forlængelse af haludvidelsen har Skibet IF fået tildelt yderligere 27 mio. kroner for 2028/2029 til en 2. etape med:
- Ekstra idrætshal
- 11-mands fodboldbane
Første etape af udvidelsen er i gang, så omklædning og depoter forventes klar i sommeren 2026. Inden 2. etape iværksættes, skal der laves en ny lokalplan.
Ud over de 1300 medlemmer fra Skibet IF, bruger Idræt i Dagtimerne med over 100 aktive medlemmer allerede i dag Skibets faciliteter.
Udvidelsen skal således give plads til, at både eksisterende og nye beboere i Skibet kan dyrke fritidsaktiviteter i hallen.