Europaparlamentsvalg
Hvert femte år skal der vælges kandidater til Europa-Parlamentet. Seneste valg til Europa-Parlamentet blev afholdt søndag den 9. juni 2024. Derfor skal vi næste gang til stemmeurnerne i 2029. Du vil kunne læse mere her når der skal stemmes til Europaparlamentsvalget
Valg til Europa-Parlamentet
Danmark er medlem af EU og skal vælge 15 repræsentanter (medlemmer) til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP) bliver valgt af den danske befolkning ved valg til Europa-Parlamentet, der afholdes hvert 5. år.
Valget til Europa-Parlamentet er et direkte valg. Det betyder, at det alene er den danske befolkning og ikke fx Folketinget, der beslutter, hvem der skal sidde som danske repræsentanter. Valget til Europa-Parlamentet er det eneste direkte valg i Den Europæiske Union.
Du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg, hvis du:
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i Danmark
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i en af de øvrige EU-medlemsstater (kræver ansøgning)
- er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og bor i Danmark (kræver ansøgning).
Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.
Du må kun stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme ved valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).
Følgende personer har ikke valgret ved valg til Europa-Parlamentet:
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).
Er du dansk statsborger, og bor du i et andet EU-land, kan du enten stemme til Europa-Parlamentsvalget i det land, du bor i, eller i Danmark.
Ansøgningen skal indgives eller sendes pr. mail til Københavns Kommunes Folkeregister.
Hvornår skal du søge?
Det er ikke en tidlig frist for at ansøge om at stemme til valget i Danmark. Afgørelsen gælder dog kun i 2 år. Du skal derfor ansøge om det forud for hvert valg, du vil stemme til i Danmark.
Hvis du er optaget på folketingsvalglisten som udlandsdansker, kan du også stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. I denne situation behøver du derfor ikke at ansøge særskilt om at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Du kan læse mere om valgret for danskere bosat i et andet EU-land - herunder om folketingsvalglisten - på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
Hvis du er statsborger i et andet EU-land og bor i Danmark, kan du selv vælge, om du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller i det land, hvor du er statsborger.
Du har også ret til at stille op til valget i Danmark.
Du kan læse mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:
Valgdagen ved Europa-Parlamentsvalg
Hvis du ønsker at stemme på valgdagen, skal du gå ned på det valgsted, der står på dit valgkort. Husk at tage valgkortet med.
Mistet valgkort
Hvis du har mistet dit valgkort eller ikke har modtaget det med posten, skal du huske anden legitimation, fx dit pas, kørekort eller det gule sundhedskort. Det gælder også, hvis du har glemt at få valgkortet med.
Åbningstider
Valgstederne har på valgdagen åbent mellem kl. 9 og kl. 20.
I stemmelokalet vil der være valgstyrere og tilforordnede vælgere. De er valgt af kommunalbestyrelsen til at bistå ved afviklingen af valget, og de holder øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
I forbindelse med valget skal der være følgende:
En valgbestyrelse
I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som har en række opgaver ved valget. Det er fx valgbestyrelsen, der skal sørge for at fremstille stemmesedler. Valgbestyrelsen er også ansvarlig for stemmeoptællingen efter valget og for indberetningen af valgresultaterne på valgaftenen. Det er også valgbestyrelsen, der står for den efterfølgende fintælling.
Valgstyrere
På hvert valgsted vil der være mellem 5 og 9 valgstyrere, valgt af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for afviklingen af valget og skal lede og fordele arbejdet på det enkelte valgsted. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.
Tilforordnede vælgere
Der vil være en række tilforordnede vælgere, valgt af kommunalbestyrelsen, som har forskellige opgaver i forbindelse med valget. Opgaverne kan fx være:
- udlevere stemmesedler til vælgere
- hjælpe - i samarbejde med valgstyrerne - de vælgere, der har brug for hjælp til at stemme
- vise vælgerne, hvor stemmerummet er
- passe på stemmekasserne, når vælgerne har lagt stemmesedlerne i
- tælle stemmerne op efter valget.
For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet skal du aflevere det valgkort, som du har fået tilsendt med posten, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato.
Hvis du har mistet dit valgkort
Har du mistet eller glemt dit valgkort, eller har du ikke modtaget et valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt legitimation, fx dit pas, kørekort eller dit sundhedskort. Det er altså ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Når du har modtaget din stemmeseddel, bliver du vist hen til et stemmerum med et gardin. Der kan du kan afgive din stemme, uden at andre kan se, hvad du stemmer.
Sådan stemmer du
- På stemmesedlen kan du enten sætte kryds ved et partinavn eller ved en kandidat.
- Du bestemmer selv, om du vil stemme på et parti eller stemme personligt på en kandidat.
- Du må dog kun sætte ét kryds på stemmesedlen, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.
Hvis du har stemt personligt på en kandidat, der ikke får nok stemmer til at komme ind i Europa-Parlamentet, vil din stemme tælle som en stemme på det parti, som kandidaten er opstillet for.
Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel ved at henvende dig til en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgstedet.
Hvis du ikke afkrydser stemmesedlen
Du kan lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og indgår i den samlede valgdeltagelse.
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds, få forklaret stemmesedlen eller lignende, eksempelvis fordi du er svagtseende eller har et handicap, har du 3 muligheder for at få hjælp:
- Du kan få hjælp af 2 tilforordnede vælgere eller valgstyrere på valgstedet.
- Du kan få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene tilforordnede vælger eller valgstyrer. Du vil så få hjælp af den person, du selv har valgt, sammen med en tilforordnet vælger eller valgstyrer.
- Du kan også få hjælp til at stemme alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger). Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Endvidere er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet, fx på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Det kan fx være i din bil. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.
Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på valgstederne. Det drejer sig bl.a. om en sort pen med en tykkere stregtykkelse til brug for afkrydsning af stemmesedlen, en ikke-håndholdt lup og en ikke-håndholdt LED-lampe.
Endvidere skal der på mindst ét valgsted i hver kommune være et bord, der kan reguleres i højden, og et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV.
Du kan læse mere om hjælp til stemmeafgivningen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Du skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du bedre kan stemme på et andet valgsted end det, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen. Det kan fx være, at der er et andet valgsted, der har bedre tilgængelighed eller er lettere at komme til med offentlig transport.
Hvornår skal du søge om at skifte valgsted
Du skal søge din kommune senest 8 dage før valgdagen. Hvis 8 dage før valgdagen er en lørdag eller en søndag, rykkes fristen frem til den sidste hverdag før fristens udløb. Du kan tidligst søge om at skifte valgsted 4 uger før valgdagen.
Brevstemme til Europa-Parlamentsvalg
Hvis du har valgret til valget til Europa-Parlamentet, kan du vælge at brevstemme i stedet for at møde op og stemme på valgdagen.
Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.
I Danmark kan du brevstemme her:
- i alle landets kommuner, fx på borgerservicecentrene. I nogle kommuner kan du også brevstemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder – se på kommunens hjemmeside, hvor du kan brevstemme
- på sygehuse, hvis du er indlagt
- på plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
- i særlige boformer for fx kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvis du opholder dig her
- i fængsler, arresthuse m.m., hvis du er indsat
- i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
- på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et valgsted (Venø m.fl.)
- på danske havanlæg – fx boreplatforme – på dansk område.
Du kan få flere oplysninger om at brevstemme hos kommunen eller på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Du kan brevstemme 6 uger før valgdagen i hvilken som helst kommune i Danmark. Det kan du til og med den tredjesidste søndag før valget – også hvis denne dag er en lørdag.
Spørg kommunen om åbningstider for brevstemmeafgivning, da de kan variere fra kommune til kommune.
Hvis du brevstemmer et andet sted i Danmark end i kommunen - fx på et sygehus, hvis du er indlagt - kan du først brevstemme 3 uger før valgdagen til og med den tredjesidste hverdag før valget, også hvis denne dag er en lørdag.
Når du brevstemmer, skal du huske gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller dit sundhedskort. Du behøver ikke at medbringe dit valgkort, da valgkortet kun skal bruges, hvis du vil stemme på valgdagen.
Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en brevstemmemodtager, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer.
Udlevering af stemmeseddel
Når du har vist gyldig legitimation (fx pas, kørekort eller sundhedskort) til brevstemmemodtageren, vil du få udleveret en stemmeseddel og en tilhørende blå konvolut.
Når du har udfyldt stemmesedlen, skal du selv lægge den i den lille blå konvolut og lukke konvolutten.
Følgebrev
Herefter skal du udfylde et følgebrev med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt maskinelt af kommunen på forhånd. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt. Stemmemodtageren skal attestere følgebrevet, da stemmemodtageren på den måde skriver under på, at alt er gået rigtigt til. Du skal herefter selv lægge konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i en større yderkuvert og lukke yderkuverten.
Din brevstemme bliver så sendt til din bopælskommune. Din bopælskommune sørger for, at din brevstemme bliver afleveret på det valgsted, som du hører til, så den kan indgå i optællingen af stemmer på valgdagen.
Hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du søge om at brevstemme hjemme. Modtager du hjemmepleje eller sygepleje, kan du få et ansøgningsskema af den person, der yder plejen.
Du kan også henvende dig til kommunen for at få et ansøgningsskema eller hente det på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside. Ansøgningen skal sendes til kommunen.
Hvornår kan du ansøge?
Du kan tidligst søge om at stemme hjemmefra 4 uger før valgdagen og senest 12 dage før valgdagen. Hvis 12 dage før valgdagen er en lørdag eller en søndag, forlænges fristen til den førstkommende mandag kl. 12). Den enkelte kommune kan dog have sat en senere frist. Du kan få oplyst fristen hos kommunen.
Sådan foregår brevafstemningen
Hvis kommunen mener, du er berettiget til at stemme hjemme, vil du og kommunen sammen aftale et tidspunkt, hvor 2 tilforordnede vælgere vil komme hjem til dig med en brevstemmeseddel.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om at brevstemme i eget hjem på Indenrigs- og Sundhedsministeriet valghjemmeside.
Hvis du bor eller er indlagt på en institution, som fx et plejehjem, et hospital, særlige boformer mv. eller hvis du er indsat i et fængsel, kan du også brevstemme her.
Kommunen vil sørge for, at der kommer tilforordnede vælgere hen til institutionen. De tilforordnede vælgere udleverer en brevstemmeseddel og vejleder dig.
Hvis du er indlagt på et hospital eller er indsat i et fængsel eller arresthus, er det personalet dér, der fungerer som brevstemmemodtagere.
Hvis du bor i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet, fx hvis du er på ferie eller er studie- eller forretningsrejse, kan du brevstemme i udlandet fra 3 måneder før valgdagen.
Du kan brevstemme ved enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat i det land, hvor du befinder dig.
Når du brevstemmer, skal du altid huske at medbringe gyldig legitimation, fx dit pas, kørekort eller sundhedskort (det gule sygesikringskort).
- Hvis du er udsendt af forsvaret, kan du brevstemme hos en brevstemmemodtager i forsvaret.
- Hvis du gør tjeneste eller opholder dig som passager på et dansk skib i udenrigsfart eller er ansat på et dansk havanlæg – fx en boreplatform – kan du brevstemme på skibet eller havanlægget.
- Vælgere, der bor i Danmark, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren.
- Danske statsborgere, der bor på Færøerne eller i Grønland, kan som udgangspunkt ikke stemme til valget til Europa-Parlamentet, fordi Færøerne og Grønland står uden for EU-samarbejdet.
- Danske statsborgere, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan dog under visse betingelser og efter ansøgning bevare valgretten til europaparlamentsvalg i Danmark. Du kan læse mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside om ansøgning om optagelse på valglisten, hvis du midlertidigt opholder dig på Færøerne eller i Grønland.
Frist
Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme i udlandet. Det er en god idé at brevstemme i så god tid som muligt, så din brevstemme kan nå at blive sendt hjem og komme frem til kommunen, inden afstemningen starter kl. 9 på valgdagen. Din brevstemme vil kun komme i betragtning, hvis den er fremme, inden afstemningen starter.
Du kan læse mere om brevstemmeafgivning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
Her kan du få gratis og personlig rådgivning om dine rettigheder i EU – på dit eget sprog og inden for 1 uge efter henvendelsen.
Opstilling til Europa-Parlamentsvalg
Hvis du ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, skal du være valgbar. At være valgbar betyder, at man kan stille op og blive valgt til Europa-Parlamentet. Du er automatisk valgbar, når du har valgret, dvs. når du kan stemme til valget.
Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der enten:
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i Danmark
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i af de øvrige EU-medlemsstater eller
- er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og bor i Danmark.
Følgende personer har ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).
Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar (valgretsbetingelserne), kan du miste din valgbarhed, hvis du er straffet eller bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet.
Du kan dog altid stille op til valget i Danmark, uanset om du måtte være straffet for en handling, der kan medføre, at du mister din valgbarhed. Det er først, hvis du bliver valgt til Europa-Parlamentet, at der bliver taget stilling til, om du er valgbar. Spørgsmålet om valgbarhed afgøres af Folketinget.
Hvis du ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, skal du stille op for et parti, der er opstillingsberettiget. Du kan ikke stille op som kandidat uden for partierne (løsgænger) til Europa-Parlamentsvalg.
Kandidatlister
De kandidater, der opstiller til valget, skal anføres på kandidatlister. Kandidatlister skal anføres på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hvert parti må kun aflevere én kandidatliste, og alle kandidater, der stiller op for partiet, skal underskrive denne.
Kandidatlisten skal indeholde en række oplysninger om de enkelte kandidater, herunder kandidatens fulde navn, kandidatens navn på stemmesedlen, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl.
Du har ret til at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, hvis du er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og bor i Danmark.
Ønsker du at stille op til valget i Danmark, skal du udfylde en særskilt erklæring, der skal indleveres sammen med kandidatlisten. Det skal bruge en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I formularen skal du oplyse:
- dit statsborgerskab, fødselsdato, fødested, din seneste adresse i dit hjemland samt bopæl (adresse) i Danmark
- at du ikke samtidig opstiller som kandidat til valget i en af de øvrige medlemsstater i EU
- i hvilken valgkreds eller kommune du eventuelt senest var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i dit hjemland
- at du ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i dit hjemland (valgbarhedsattest fra relevant myndighed i dit hjemland).
Erklæringen vil blive sendt til dit hjemland for at indhente oplysninger om din valgbarhed.
Læs mere om at stille op på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Partiet skal indlevere kandidatlisten med alle kandidaternes navne og oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 4 uger (kl. 12) før valgdagen.
Hurtigst muligt efter at fristen for indlevering af kandidatlister er udløbet, offentliggør Indenrigs- og Sundhedsministeriet alle godkendte kandidatlister til Europa-Parlamentsvalget i Statstidende samt på ministeriets valghjemmeside.
Her kan du få gratis og personlig rådgivning om dine rettigheder i EU – på dit eget sprog og inden for en uge efter henvendelsen.