Folketingsvalg
Mindst hvert fjerde år, er der valg til Folketinget. Sidste gang der blev afholdt valg til Folketinget var tirsdag den 1. november 2022. Næste Folketingsvalg skal være senest d. 1. november 2026 - Du vil kunne læse mere her når der skal stemmes til Europaparlamentsvalget
Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde 4 år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de 4 år kan udskrive valget – dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.
Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i 3 landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i 10 storkredse. Hovedstaden består af 4 storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af 3 storkredse.
Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert 5. år.
Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.
De 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds – enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.
Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.
I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.
Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.
Hvis et parti opnår mindst 2 procent af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 procent af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 procent af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 procent af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.
Hvis du ønsker at stemme, skal du på valgdagen tage dit valgkort og gå ned til det valgsted, der er angivet på valgkortet, og afgive din stemme.
Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9.
I stemmelokalet har kommunalbestyrelsen valgt forskellige personer til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
I hver opstillingskreds vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som bl.a. skal sørge for stemmesedler og opslag på valgstedet. Valgbestyrelsen står også for den endelige optælling af stemmerne.
På hvert valgsted vil der også være mellem 5 og 9 valgstyrere, der er valgt af kommunalbestyrelsen. De skal sikre, at afstemningen går rigtigt for sig. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.
Derudover er der en række tilforordnede vælgere, som kan udføre diverse opgaver i forbindelse med valget. Disse vælges også af kommunalbestyrelsen.
For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet skal du aflevere det valgkort, du har modtaget med posten, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato. Har du mistet dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt identifikation - fx sundhedskort, kørekort eller pas. Det er altså ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Når du har fået udleveret din stemmeseddel på valgstedet, bliver du vist hen til et stemmerum, hvor du kan afgive din stemme uden at andre kan se, hvad du stemmer.
Folketingsvalg
På stemmesedlen til folketingsvalg skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for et parti (partistemme) eller ud for en person (personlig stemme). Du må kun sætte ét kryds, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.
Du kan selv bestemme, om du vil stemme på et parti eller afgive en personlig stemme på en af de kandidater, der stiller op for et parti, eller på en kandidat, der stiller op uden for partierne. Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Folkeafstemninger
På stemmesedlen til folkeafstemninger skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for ”Ja” (hvis du stemmer for lovforslaget) eller ud for ”Nej” (hvis du stemmer imod lovforslaget). Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel.
Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af resultatet af folkeafstemningen, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan 2 tilforordnede vælgere eller valgstyrere hjælpe dig på valgstedet.
I stedet for den ene tilforordnede vælger eller valgstyrer kan du vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, fx din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en myndighedsperson (tilforordnet vælger eller valgstyrer) og en person, du selv har valgt.
Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson. Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for myndighedspersonen tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Derudover er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse stemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, fx ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved et folketingsvalg.
Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, eksempelvis på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.
Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på valgstederne. Det drejer sig om:
- en sort pen med en tykkere stregtykkelse, der gør afkrydsningen af stemmesedlen mere tydelig
- en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen og være en hjælp for vælgere med nedsat syn
- en ikke-håndholdt LED-lampe, hvor vælgeren kan regulere lysstyrke og lysfarve.
Derudover skal der på mindst ét valgsted i hver kommune være følgende hjælpemidler:
- et hæve-/sænkebord, der kan være en hjælp for vælgere, der er kørestolsbrugere
- et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV, hvor vælgeren kan regulere skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke.
Ved folkeafstemninger skal der også stilles en overlægsplade til rådighed. På overlægspladen skal ”Ja” og ”Nej” anføres med punktskrift, og ud for ”Ja” og ”Nej” skal der være udstansede huller til brug for afkrydsning af stemmesedlen. Overlægspladen er en hjælp for blinde og svagsynede.
Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.
Ved folketingsvalg kan du tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet.
Senest 5 dage før et folketingsvalg eller en folkeafstemning modtager du et valgkort fra kommunen.
Valgkortet oplyser bl.a. om, hvor du skal stemme. Hvis du har stemmeret, men ikke har modtaget et valgkort, kan du henvende dig til din bopælskommune. Det kan du også gøre, hvis der står forkerte oplysninger på valgkortet.
Selvom du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis du glemmer at tage valgkortet med på valgdagen, kan du godt møde op på dit valgsted og stemme. Så skal du bare huske anden legitimation som fx sundhedskort, kørekort eller pas.
Kommunen kan oplyse dig om dit valgsted, hvis du ikke ved, hvor det er.
Hvis du flytter fra en kommune til en anden kort før et valg, kan du risikere at skulle afgive din stemme i den kommune, du er flyttet fra. For at stemme i den nye kommune skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen.
Du har mulighed for at brevstemme i en hvilken som helst kommune i Danmark. Brevstemmer du i en anden kommune, end hvor du bor, sørger denne kommune for at sende brevstemmen til din hjemkommune.
Hvis du flytter inden for kommunen kort op til et valg, skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen for at kunne stemme på dit nye afstemningssted.
Hvis du ikke når det, skal du stemme på dit gamle valgsted.
Hvis du er flyttet hjem til Danmark fra udlandet kort før et valg, er det vigtigt, at du hurtigt får meldt din flytning til den kommune, du flytter hjem til. Du kan kun stemme, hvis du har meldt flytningen senest 7 dage inden valgdagen.
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 skal du have anmeldt flytningen senest tirsdag den 25. oktober 2022.
Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det afstemningssted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.
Ved folketingsvalg kan du tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet.
Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere.
De borgere, der opfylder betingelserne for valgret (også kaldet stemmeret), optages automatisk på valglisten.
For at blive optaget automatisk på valglisten, skal man opfylde følgende betingelser:
- have dansk statsborgerskab
- være fyldt 18 år
- være bosat i Danmark, Grønland eller på Færøerne
- ikke være umyndig.
Man skal som udgangspunkt være registreret med en bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne for at være stemmeberettiget til folketingsvalg og folkeafstemninger. Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navn, adresse og fødselsdato. Nogle folkeafstemninger afholdes dog ikke i hele riget.