Kommunal- og Regionalvalg
Her kan du læse mere om Kommunal- og Regionalvalg når vi skal til stemmeurnerne 18. november 2025
Om kommunale og regionale valg
Der skal afholdes kommunal- og regionalvalg hvert 4. år. Valget finder altid sted den 3. tirsdag i november i valgåret.
Det kommende valg er tirsdag den 18. november 2025.
Ved det kommunale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til kommunalbestyrelser i de nye kommuner, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.
Danmark er inddelt i 98 kommuner, og der skal vælges en kommunalbestyrelse til hver kommune.
Ved det regionale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til regionsrådene, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.
Fra 2027 er der 4 regioner i Danmark, der alle har et regionsråd. Ved valget i 2025 og ved valgene derefter skal der vælges:
- 25 medlemmer til regionsrådet for Region Nordjylland
- 31 medlemmer til regionsrådet for Region Midtjylland
- 31 medlemmer til regionsrådet for Region Syddanmark
- 47 medlemmer til regionsrådet for Region Østdanmark.
Fordelingen af mandater - dvs. den måde kandidatlisterne (partierne) får pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd på i forhold til deres stemmer - er anderledes end ved folketingsvalg. Ved kommunale valg og regionale valg er der ingen spærregrænse, dvs. at man lettere kan blive valgt ind med bare 1 mandat.
Ved kommunale og regionale valg har de kandidatlister, der opstiller til valget, mulighed for at støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Kandidatlister, der indgår i valgforbund, betragtes som 1 kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater de enkelte kandidatlister har fået. Kandidatlisterne kan derfor ved at indgå i valgforbund i nogle situationer opnå en mandatmæssig fordel og mindske stemmespildet.
Opstilling til Kommunalvalg 2025
Alle, der kan stemme til kommunalvalget, kan også stille op til Byrådet.
For at kunne stille op til kommunal- og regionalvalget skal du på valgdagen være fyldt 18 år og have fast bopæl i kommunen.
For personer, der ikke er statsborger i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien, er det også en betingelse at have 4 års forudgående fast bopæl i riget.
Valgret har desuden enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU og er registeret i Udenrigsministeriets protokol.
Valgretten omfatter også personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder ovennævnte valgretsbetingelser.
Følgende personer har ikke valgret til kommunal- og regionalvalget, og derfor ikke stille op til kommunalvalget:
• Udlændinge, der er på tålt ophold
• Udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25c)
• Udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25b), og
• Udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international
straffedomstol.
Betingelserne skal være opfyldt om fredagen 46 dage før valgdagen (3. oktober 2025), bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af fast bopæl i Danmark, som senest skal være opfyldt på valgdagen.
Kandidatlisterne indleveres til Vejle kommune på en formular godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Du kan få papir-formularen ved at henvende dig til JURA, Skolegade 1, 3. sal, 7100 Vejle.
En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til byrådet. I
Vejle Kommune skal der vælges 31 medlemmer, så kandidatlisten må derfor højest indeholde 35 navne.
Hvornår kandidatlisten kan indleveres afhænger af om kandidatlisten kan fritages fra kravet om stillere eller ej.
Kandidatlister til kommunalvalg skal som udgangspunkt være underskrevet af mindst 25 stillere, der er vælgere i kommunen.
En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, som kandidaten selv stiller op for.
En stiller må kun underskrive én kandidatliste.
Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i de 25 stillere.
Visse kandidatlister kan blive fritaget fra kravet om at indsamle stillerunderskrifter (stillerkravet).
Kandidatlister kan fritages fra stillerkravet, når de ved sidste valg opnåede repræsentation i byrådet, og fortsat er repræsenteret i byrådet tirsdagen 9 uger før valgdagen.
Det er en forudsætning for at blive fritaget for stillerkravet, at der er identitet mellem 1) den kandidatliste, der ved sidste valg opnåede repræsentation i byrådet, 2) den kandidatliste, som fortsat 9 uger før valgdagen er repræsenteret i byrådet, og 3) den kandidatliste, som nu ønsker at stille op til valget.
Kandidatlisten, der ønsker at blive fritaget fra stillerkrav kan indlevere kandidatlisten fra tirsdag den 2. september 2025, og den skal være indleveret senest kl. 12 tirsdag den 16. september 2025. Anmodningen om fritagelse sker ved angivelse på kandidatlisten.
Kandidatlister, der skal indsamle stillerunderskrifter, kan indleveres fra tirsdag den 16. september 2025, og den skal være indleveret senest kl. 12 tirsdag den 30. september 2025.
Der kan ikke dispenseres fra fristerne.
Kandidatlister indleveres til Stine Dyhr Vestergaard, JURA, Skolegade 1, 3. sal, 7100 Vejle, mail: stdyv@vejle.dk eller mobil 2130 7362.
Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til en kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunkt.
En kandidatliste skal for at kunne blive godkendt af valgbestyrelsen have en listebetegnelse. Listebetegnelsen er det samme som et partinavn, og det vil stå på stemmesedlen.
En kandidatliste kan ikke få godkendt en listebetegnelse, som:
- er identisk eller forveksleligt med navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg.
- er identisk eller forveksleligt med listebetegnelsen for en anden kandidatliste, der stiller op til valget i den samme kommune/region. Hvis flere kandidatlister ønsker at stille op med den samme listebetegnelse, afgør valgbestyrelsen, hvilken kandidatliste der kan bruge betegnelsen.
- indeholder enkelte bogstaver (A, Liste C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (Liste DF, Lokalt SF osv.).
- andre (f.eks. erhvervsvirksomheder) på andet grundlag har eneret til.
Hensynet bag reglerne er at skabe størst mulig klarhed for vælgerne og dermed undgå, at der opstår risiko for forveksling af flere kandidatlister.
Valgbestyrelsen kan også afvise listebetegnelser af hensyn til stemmesedlens neutralitet og forbuddet mod valgagitation, f.eks. hvis listebetegnelsen alene består af STORE BOGSTAVER, indeholder specialtegn (!?# osv.) eller direkte opfordringer til vælgeren.
Kandidaterne kan enten opstilles i en bestemt rækkefølge (partiliste) eller sideordnet. Ved partilisteopstilling bliver kandidaterne normalt valgt i partilistens rækkefølge. Ved sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
Kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå i ét valgforbund.
Hvis man indgår i et valgforbund, skal alle de partier, der indgår i valgforbundet, hver især indlevere en anmodning om indgåelse af valgforbundet.
Anmodningen skal ske på en blanket, der udleveres sammen med formular til kandidatanmeldelse.
Fristen for indlevering af anmodning om indgåelse af valgforbund, er mandag den 6. oktober 2025 kl. 12.
Stemmeret og valgbarhed til kommunale og regionale valg
Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til de kommunale og regionale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Man har valgret, når man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen)
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer, der er umyndige på grund af værgemål, har ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.
Der laves en valgliste før hvert valg. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR (Det Centrale Personregister) med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark (kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten. Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.
Alle borgere på valglisten vil modtage et valgkort i forbindelse med kommunale og regionale valg. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse.
For at stemme til kommunale og regionale valg skal du have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunale og regionale valg.
Personer udsendt af staten, fx diplomater, bliver ikke registreret som udrejst af landet i CPR (Det Centrale Personregister), men beholder en adresse i Danmark. Derfor kan denne gruppe godt stemme. Også andre personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet fx på grund af ferie, kan stemme.
Hvis man pga. midlertidigt ophold i udlandet ikke har mulighed for at stemme på valgdagen, kan man brevstemme.
At være valgbar betyder, at man kan stille op til kommunale og regionale valg og blive valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Man er automatisk valgbar, når man har valgret (stemmeret).
Ønsker du at stille op til kommunale eller regionale valg, skal du selv melde dig som kandidat hos kommunen eller regionen.
Den kommunale og regionale valglov indeholder objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Man er således ikke valgbar på grund af straf, hvis man:
- ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf
- ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70
- ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).
En straf medfører dog ikke tab af valgbarhed, hvis der er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at straffen ikke længere medfører tab af valgbarhed.
Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse.
En betinget fængselsstraf medfører kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt. Det gælder, uanset om man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på det tidspunkt, hvor man idømmes straffen. Man vil således kunne stille op til næste kommunale og regionale valg. Bliver man valgt, kan man indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fra valgperiodens begyndelse den 1. januar i året efter valgåret.
Man kan altid stille op som kandidat, uanset om man har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Bliver man valgt, kan man dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når man igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.
Man skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis man på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis man efterfølgende mister sin valgbarhed på grund af straf. Det samme gælder for en stedfortræder, som indkaldes.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger fra 1999 og frem.
Valgkort til kommunale og regionale valg
Et valgkort er et papirkort, som kommunen sender med posten til din adresse kort før et valg. Alle borgere, der kan stemme til kommunal- og regionalvalget, vil senest 5 dage før valget modtage et valgkort med posten. Selv om der er tale om 2 valg, modtager du kun ét valgkort. Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, får dog ikke tilsendt valgkort.
Hvis du har stemmeret, men ikke har modtaget et valgkort senest 5 dage før valgdagen, skal du henvende dig til kommunen. Det bør du også gøre, hvis der står forkerte oplysninger på valgkortet.
På valgkortet står der, hvilken dag og inden for hvilket tidsrum valget afholdes. På valgkortet står der også, hvor du skal møde op for at stemme.
Valgkortet på valgdagen
Du skal aflevere valgkortet til valglisteføreren, når du går ind på valgstedet for at stemme. Valglisteføreren bruger valgkortet til at tjekke, at du står på valglisten, og at du ikke allerede har stemt. Du skal samtidig oplyse din fødselsdato.
Når valglisteføreren har krydset dig af på valglisten, beholder valglisteføreren valgkortet og giver dig til gengæld 2 stemmesedler – 1 til det kommunale valg og 1 til det regionale valg.
Selvom du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis du har mistet eller glemmer at tage det med på valgdagen, kan du godt møde op på dit valgsted og stemme. Så skal du huske anden legitimation som fx sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), kørekort eller pas.
Det er dermed ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Hvis du flytter til en ny kommune kort tid før et valg, er det vigtigt, at du melder flytningen til kommunen. For at stemme i den nye kommune skal du anmelde din flytning til din nye kommune (tilflytningskommunen) senest 7 dage inden valgdagen.
Hvis du ikke når at melde din flytning senest om tirsdagen 7 dage før valgdagen, eller du ikke er flyttet endnu på dette tidspunkt, kan du stemme til det kommunale valg i din tidligere kommune.
Hvis du flytter inden for kommunen kort tid før et valg, skal du anmelde din flytning til kommunen senest mandagen 15 dage før valget for at kunne stemme ved det nye afstemningssted, der hører til din nye bopæl.
Hvis du ikke når det inden 15 dage, kan du stadig stemme, men du skal så stemme ved det gamle afstemningssted, der hører til din tidligere bopæl.
Hvis du er flyttet til Danmark fra udlandet kort tid før et valg, er det vigtigt, at du hurtigt får meldt flytningen til den kommune, du flytter til (tilflytningskommunen). Du kan kun stemme, hvis du har meldt flytningen senest 7 dage inden valgdagen.
Valglisten er en liste over alle stemmeberettigede vælgere. Den indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer. Der udarbejdes en ny valgliste forud for hvert valg.
De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten.
Man har valgret, når man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen)
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer, der er umyndige på grund af værgemål, har ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Opfylder du betingelserne for valgret, bliver du automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR (Det Centrale Personregister) med bopæl eller fast opholdssted i Danmark (i kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten.
Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel stå på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse. Personer uden fast opholdssted vil dog ikke modtage valgkort.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
Valgdagen ved kommunale og regionale valg
Hvis du ønsker at stemme på valgdagen, skal du tage hen til det valgsted, der er angivet på dit valgkort. Hvis du har mistet dit valgkort, ikke har modtaget det eller har glemt det, skal du huske anden legitimation.
Det kan fx være:
- sundhedskort (det gule sygesikringsbevis)
- pas
- kørekort.
Åbningstider
Valget til kommuner og regioner holdes tirsdag den 18. november 2025. Afstemningsstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9. Åbningstiden for dit valgsted står på valgkortet.
Stemmelokalet
I stemmelokalet vil der være valgstyrere og tilforordnede vælgere til stede, som er valgt af kommunalbestyrelsen til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
I hver kommune/region vælger kommunalbestyrelsen og regionsrådet en valgbestyrelse, som bl.a. skal sørge for stemmesedler og opslag over de opstillede kandidater, som skal hænge på valgstederne. Valgbestyrelsen står også for den endelige optælling af stemmerne.
På hvert valgsted vil der være mellem fem og ni valgstyrere, valgt af kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at afstemningen går rigtigt for sig. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.
Der vil desuden være en række tilforordnede vælgere, også valgt af kommunalbestyrelsen, som har forskellige opgaver i forbindelse med valget. Det kan fx være at vise dig, hvor stemmerummet er og passe på stemmekasserne, når vælgerne har lagt stemmesedlerne i. De tilforordnede vælgere er også med til at tælle stemmerne op efter valget.
For at få udleveret dine 2 stemmesedler på valgstedet – 1 til det kommunale valg og 1 til det regionale valg – skal du aflevere dit valgkort, som du har fået med posten, og oplyse din fødselsdato. Har du mistet eller glemt dit valgkort, eller har du ikke modtaget det, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt legitimation, fx sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), pas eller kørekort.
Det er altså ikke en betingelse, at du medbringer dit valgkort for at få lov til at stemme på valgdagen, så længe du medbringer legitimation.
Når du har modtaget dine 2 stemmesedler – 1 til det kommunale valg og 1 til det regionale valg – bliver du vist hen til et stemmerum, hvor du kan afgive din stemme, uden at andre kan se, hvad du stemmer.
På stemmesedlerne skal du sætte kryds i firkanten enten ud for et listenavn (partistemme) eller ud for en kandidat (personlig stemme). Du kan selv bestemme, om du vil stemme på en liste (et parti) eller stemme personligt på en kandidat. Du må dog kun sætte 1 kryds på hver stemmeseddel. Ellers kan dine stemmesedler være ugyldige.
Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel ved at henvende dig til en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgstedet.
Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds eller få forklaret stemmesedlen mv., har du 3 muligheder:
- Du kan få hjælp af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere på valgstedet.
- Du kan vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger. I dette tilfælde vil hjælpen således blive ydet af både den person, du selv har valgt, og en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger).
- Du kan vælge kun at få hjælp fra én person, du selv har udpeget.
2 betingelser skal være opfyldt for at få hjælp alene af en person, du selv har valgt:
- Du skal udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger tilkendegive, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget.
- Dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, fx på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du få lov til at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i din bil. Det vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.
Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på valgstederne. Når du stemmer, kan du derfor benytte disse hjælpemidler.
Disse hjælpemidler skal stilles til rådighed på alle valgsteder:
- En sort pen med en tykkere stregtykkelse til brug for afkrydsning af stemmesedlen. Pennen gør afkrydsningen af stemmesedlen tydeligere for vælgeren.
- En ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen. Luppen skal have en fast eller justerbar afstand mellem linse og objekt, og luppen skal kunne forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse. Der skal være plads til at afkrydse stemmesedlen under luppen. Luppen er en hjælp for vælgere med nedsat syn.
- En ikke-håndholdt LED-lampe, hvor vælgeren kan regulere lysstyrke og lysfarve, hvilket gør det lettere for nogle at læse stemmesedlen. Vælgeren skal selv kunne ændre lampens placering, således at lysudfaldet kan tilpasses vælgerens behov.
Disse hjælpemidler skal stilles til rådighed på mindst ét valgsted i kommunen:
- Et hæve-/sænkebord, der kan reguleres i højden af vælgeren, og som måler minimum 90 x 60 cm. Der skal være fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet.
- Et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Læsepladen, hvor stemmesedlen placeres, skal kunne låses fast, så stemmesedlen ikke bevæger sig, når vælgeren skal sætte sit kryds. CCTV’et må ikke kunne tilkobles internettet og må ikke kunne affotografere stemmesedlen eller lagre data.
Du skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen.
Du skal søge din kommune om at skifte valgsted senest 8 dage før valgdagen. Du kan tidligst søge om at skifte valgsted 4 uger før valget.
Det betyder, at ved valget i 2025 kan du tidligst søge kommunen om at skifte valgsted tirsdag den 21. oktober og senest mandag den 10. november 2025.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer i de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg samt folkeafstemninger fra 1999 og frem.
Brevstemme til kommunale og regionale valg
Du kan brevstemme i enhver kommune her i landet.
Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.
Du kan få flere oplysninger om at brevstemme hos kommunen.
Du kan brevstemme:
- I hvilken som helst kommune i Danmark: Du kan stemme 6 uger før valgdagen til fredagen inden valgdagen. Ved valget i 2025 er det fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november. På kommunens hjemmeside kan du se adresser og åbningstider for brevstemmeafgivning. De kan variere fra kommune til kommune.
- Et andet sted i Danmark end på kommunen - fx på et sygehus, hvis du er indlagt: Du kan først brevstemme fra om tirsdagen 3 uger før valget og til fredagen før valgdagen. Ved valget i 2025 er det fra tirsdag den 28. oktober til fredag den 14. november.
I Danmark kan enhver vælger brevstemme i enhver kommune.
Du kan brevstemme:
- i kommunen, fx i borgerservicecentrene. I nogle kommuner kan du også stemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder - se på kommunens hjemmeside, hvor du kan brevstemme.
- på sygehuse, hvis du er indlagt
- på plejehjem, i beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
- i særlige boformer, fx krisecentre og botilbud for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvis du opholder dig her
- i fængsler, arresthuse m.m., hvis du er indsat
- i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
- på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et valgsted.
Hvis du vil brevstemme, skal du selv møde op på et af de steder, hvor man kan brevstemme – se, hvor du kan brevstemme i Danmark under ”Hvor kan jeg brevstemme”.
Du behøver ikke at medbringe dit valgkort, da det kun skal bruges, hvis du vil stemme på valgdagen. Derimod skal du huske at medbringe gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller sundhedskort (det gule sygesikringsbevis).
Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig.
Du skal fremvise gyldig legitimation (fx pas, kørekort eller sundhedskort) til stemmemodtageren, og du vil herefter få udleveret følgende:
- 1 stemmeseddel til det kommunale valg – og tilhørende konvolut
- 1 stemmeseddel til det regionale valg – og tilhørende konvolut.
Når stemmesedlerne er udfyldt
Når du har udfyldt stemmesedlerne, skal du selv lægge dem i hver sin konvolut. Vær opmærksom på, at der er særskilte stemmesedler og tilhørende konvolutter til det kommunale valg (blå konvolut) og til det regionale valg (gul konvolut). Du bestemmer selv, om du vil stemme til kun et eller begge valg.
Følgebrev
Herefter skal du udfylde et følgebrev med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt. Stemmemodtageren skal attestere følgebrevet, da stemmemodtageren på den måde skriver under på, at alt er gået rigtigt til. Du skal herefter selv lægge konvolutterne med stemmesedlerne og følgebrevet i den hvide yderkuvert.
Din brevstemme bliver derefter sendt til den kommune, hvor du er optaget på valglisten (din bopælskommune). Din bopælskommune sørger for, at din brevstemme bliver afleveret på det valgsted, du er tilknyttet, inden afstemningen går i gang på valgdagen.
Hvis du er syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du anmode kommunen om at stemme i dit hjem. Modtager du hjemmepleje eller sygepleje, kan du få et ansøgningsskema af den person, der yder plejen.
Du kan også henvende dig til kommunen for at få et ansøgningsskema eller hente det fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
Du skal anmode om at stemme hjemme senest 12 dage før valgdagen
Anmodningen skal sendes til den kommune, hvor du opholder dig. Du kan tidligst anmode om at stemme hjemme tirsdag 4 uger før valgdagen og senest torsdag 12 dage før valgdagen. Ved valget i 2025 er det fra tirsdag den 21. oktober til torsdag den 6. november. Kommunen kan dog have sat en senere frist. Du kan få oplyst fristen hos kommunen.
Hvis kommunen mener, du er berettiget til at stemme i dit hjem, vil du og kommunen sammen aftale et tidspunkt, hvor 2 tilforordnede vælgere vil komme til dit hjem med 2 brevstemmesedler - 1 til det kommunale valg og 1 til det regionale valg.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om at brevstemme i eget hjem på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
Hvis du er indlagt på et hospital, bor på et plejehjem, et krisecenter eller i særlige boformer eller er indsat i et fængsel, kan du også brevstemme her.
Kommunen vil sørge for, at der kommer tilforordnede vælgere hen til institutionen. De tilforordnede vælgere udleverer brevstemmesedler og følgebrev og registrerer din stemme.
Hvis du er indlagt på et hospital eller er indsat i et fængsel eller arresthus, er det personalet dér, der fungerer som brevstemmemodtagere.
Du kan brevstemme fra og med den 3. tirsdag i august måned i valgåret, hvis du:
- opholder dig midlertidigt i udlandet, fx hvis du er på ferie eller studie- eller forretningsrejse. I de tilfælde kan du brevstemme i udlandet ved enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat i det land, hvor du befinder dig.
- opholder dig i Grønland eller på Færøerne eller gør tjeneste på et dansk skib i udenrigsfart eller danske havanlæg - fx boreplatforme. Så kan du brevstemme der.
For valget i 2025 er det fra tirsdag den 19. august, at du kan stemme fra udlandet.
Hvis du ønsker at stemme fra udlandet, kan du henvende dig til den danske ambassade eller et dansk konsulat i det land, du befinder dig i.
Frist for at brevstemme
Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet. Din brevstemme vil dog kun tælle med, hvis den er kommet frem til kommunen, inden afstemningen går i gang på valgdagen. Det er derfor en god idé at brevstemme i så god tid som muligt, så din brevstemme kan nå at komme frem til kommunen, inden afstemningen starter kl. 8 på valgdagen.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer i de enkelte valgkredse for kommunal, amtsråds-, regional, folketings- og Europa-Parlamentsvalg samt folkeafstemninger fra 1999 og frem.