
Climate Blue
EU-projekt ClimateBlue
Kan vi skabe gode rammer for en demokratisk samtale om, hvordan det er at leve ved fjorden, hvordan vi skal forholde os til at havniveauet stiger og at stormfloder derfor kan blive værre? Og kan vi på et oplyst grundlag tale om, hvilke typer af oversvømmelser vi vil acceptere og hvilke værdier der skal beskyttes?
Det er nogle af de ting, vi skal finde ud af i EU-projektet Climate Blue hvor Vejle Kommune er partner. Projektet er ledet af SDU Climate Cluster og løber fra 2025 til 2028.
Projektet fokuserer på klimatilpasning ved kysterne og undersøger samfundets tilpasning til stigende vandstande fra et borgerperspektiv. Vejle Kommune skal i projektet arbejde med at udvikle en kyststrategi, der, på baggrund af en grundig dialog med alle kystens interessenter, skal lægge de langsigtede planer for kystbeskyttelse langs hele Vejle Fjord.
EU Interreg Deutschland-Danmark programmet støtter projektet.
Læs mere om projektet på Climate Blues hjemmeside https://climateblue.dk/da/.
Kontaktperson: Jette Vindum, jevin@vejle.dk telefon: 24766333




