Forslag til lokalplan nr. 1418

Boligområde ved Ribe Landevej, Nr. Vilstrup.

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Vejle by

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Vejle by

Høringsfrist

11. oktober 2024

Offentliggjort

13. september 2024

Formålet med lokalplanforslaget er, at give mulighed for at opføre ca. 20 rækkehuse og/eller kompaktparceller i en og to etager. Kompaktparceller er mindre fritliggende boliger på små grunde. Lokalplanområdet ligger syd for Ribe Landevej i Nr. Vilstrup. Området, som ligger ca. midt i Nr. Vilstrup, har været dyrket som mark og skaber et ”hul” i landsbystrukturen. Højde, udformning og placering af boligerne på grunden tilpasses, så bebyggelsen falder naturligt ind i det eksisterende landsbymiljø og tilpasses landskabet, så terrænet bevares bedst muligt og udsigten sikres. Det nye boligområde får vejadgang fra Ribe Landevej. For at undgå støjgener fra Ribe Landevej udlægges et ca. 40 meter bredt grønt areal, der skaber afstand mellem vejen og boligområdet, og som samtidig bidrager til at sikre udsigten.

Dine muligheder

Byrådet har den 11.09.2024 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1418 Boligområde ved Ribe Landevej, Nr. Vilstrup. Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra fredag den 13. september 2024 til fredag den 11. oktober 2024 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter.

Idéer, bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”, du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Derefter tager byrådet endelig stilling til planen.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen

Hvis du ønsker at få planen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering 

Lokalplanens indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Dette begrundes med, at udpegningen af det bevaringsværdige landskab dækker hele Vejle Ådal og Vejle Enge. Landskabstrækket er så stort, at udvikling af lokalplanområdet ikke påvirker landskabskarakteren. Der arbejdes desuden med at tilpasse bebyggelsen og arkitekturen til landskabet, samt minimere ændringer af beplantning og terræn. Lokalplanområdet er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, som følsomt indvindingsområde og nitratfølsomt indsatsområde. Der stilles derfor krav i lokalplanen til rensning af vandet fra parkeringspladser og veje, inden det tilledes vandsystemet. De beskyttede diger der findes langs lokalplanafgrænsningens sydlige og vestlige skel sikres, og alle faste anlæg skal holde en afstand på mindst 5 meter til digets fod. Langs lokalplanområdets østlige skel er et lille areal udpeget som lavbundsareal med potentiale for genopretning. Arealet friholdes for bebyggelse og lokalplanen har derfor ingen betydning for udpegningen.  

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside. Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.