Forslag til lokalplan nr. 1424

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Jelling

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Type

Høring

Område

Jelling

Høringsfrist

30. juni 2025

Offentliggjort

2. juni 2025

Afgiv høringssvar

Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse som dobbelthuse og rækkehuse. Der kan opføres højst 30 boliger i én etage, og boligerne placeres omkring et grønt fælles opholdsareal. Lokalplanen fastsætter bygningsregulerende bestemmelser i forhold til bebyg­gelsens udformning, omfang og arkitektur herunder brug af materialer og farver. Overordnede principper for de ubebyggede arealer og for beplant­ning fastsættes også, for at sikre et grønt præg i området og langs Fårupvej og Skinbjerg. De eksisterende beplantningsbælter langs lokalplanområdets nordlige og østlige afgrænsning samt flere eksisterende træer i midten af området bevares.

Dine muligheder

Byrådet har den 28.05.2025 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1424 Boligområde ved Fårupvej og Skinbjerg, Jelling

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra mandag den 2. juni 2025 til søndag den 30. juni 2025 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Derefter tager byrådet endelig stilling til planen.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen

Hvis du ønsker at få planen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering 

Lokalplanens indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Planen giver ikke mulighed for en anvendelse som kan væsentligt påvirke særlige drikkevands-interesser eller nitratfølsomme indsatsområder, da området er udlagt til boliger. Overfladevand fra veje og parkeringsarealerne må ikke nedsives, og vandet skal renses, inden det tilledes vandsystemet. Strømningsvejen langs områdets østlige afgrænsning friholdes, og et regnvandsbassin eller en lavning etableres til håndtering af overfladevand og klimavand. Lokalplanen giver kun mulighed for boligbebyggelse, indenfor et i forvejen tæt bebygget område. Det er Vejle Kommunes vurdering at arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ikke påvirkes af de aktiviteter, som vedtagelsen af lokalplanen kan medføre. Der findes enkelte store træer, som ikke kan udelukkes at være rasteområde for flagermus. Der er allerede tæt bebygget omkring lokalplanområdet, og de store træer bliver bevaret. Det er Vejle Kommunes vurdering, at der ikke findes øvrige raste- eller yngleområder indenfor lokalplanområdet, og at planen kan realiseres, uden at projektet vil beskadige eller ødelægge væsentlige yngle- eller rastepladser for dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder

Kortbilag

Kortbilag