Forslag til lokalplan nr. 1429

Offentlige formål ved Ørnebjergvej, Vejle

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Vejle Kommune

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Type

Høring

Område

Vejle Kommune

Høringsfrist

16. januar 2026

Offentliggjort

5. december 2025

Afgiv høringssvar

Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for, at der kan opføres en ud­videlse til den eksisterende skolebebyggelse med nye faciliteter til sport, un­dervisning og værelser. Bebyggelsen placeres, hvor der i dag ligger tre lærer­boliger, som nedrives, og delvist på en eksisterende boldbane. Derudover skal lokalplanen muliggøre, at der kan opføres en udvidelse af en bygning med undervisningsfaciliteter i det sydvestlige hjørne af lokalplanområdet. Lokalplanen fastsætter desuden bevarende bestemmelser for eksisterende bebyggelse og sikrer beplantning.

Dine muligheder

Byrådet har den 03.12.2025 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1429 Offentlige formål ved Ørnebjergvej, Vejle.

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra fredag den 5. december 2025 til fredag den 16. januar 2026 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Derefter tager byrådet endelig stilling til planen.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen 

Hvis du ønsker at få planen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering 

Lokalplanens indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes.

Området er beliggende nær Østjyske motorvej hvorfra der er trafikstøj, og området ligger indenfor støjkonsekvenszone til Østjyske motorvej samt til skydebanen ved Hældagerskolen. Der stilles krav til, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes som forudsætning for ibrugtagning. Dermed skal der etableres støjafskærmende foranstaltninger af den vestligste vestvendte facade, så støjgrænser for trafikstøj overholdes. Den vejledende grænseværdi for støjniveauet for skydebanen overholdes ved nærmeste bolig, som ligger nærmere skydebanen end skolens udvidelse.

Natura 2000-områder påvirkes ikke af de aktiviteter, som ønskes gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord, som ligger ca. 2,3 km øst for lokalplanområdet. Vejle Kommune har ikke kendskab til, at der i lokalplanområdet forekommer dyre eller plantearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Lokalplanområde 1429 er i dag et bebygget areal med boldbaner beliggende op af Bredballe Klarskov mod nord, øst og syd, og mod et parcelhuskvarter imod vest. Med lokalplanen er der planlagt ekstra bebyggelse imod parcelhuskvarteret på en fodboldbane, samt nedrivning af eksisterende bebyggelse. Den nuværende bebyggelse og område vurderes ikke egnet som yngle- og rastepladser for nogen bilag IV-arter, som kan forekomme i området, med undtagelse af flagermus. Der vil ikke blive fældet nogen træer der vurderes egnede yngle- og rastepladser for flagermus. Ved nedrivning af eksisterende bebyggelse, skal der dog kontrolleres for flagermus, og eventuelle flagermus skal udsluses inden nedrivning. Kommunen vurderer derfor, at lokalplanen kan realiseres, uden at projektet vil beskadige eller ødelægge væsentlige yngle- eller rastepladser for flagermus og andre arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Lokalplanområdet er undtaget fra skovbyggelinjen jævnfør naturbeskyttelsesloven, da der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.

Området omfattes af kystnærhedszone. Der ligger dog eksisterende by og skov mellem området og kysten, så den nye bebyggelse kan ikke ses fra kysten og påvirker dermed ikke kystnærhedszonen væsentligt.

En bræmme langs lokalplanområdets afgrænsning mod Bredballe Klarskov er udpeget som potentiel økologisk forbindelse. Det udpegede areal forbliver uændret.

For beboerne på den østlige side af Nørrebjerget vil skolens visuelle udtryk ændre sig, ved opførelse af ny bebyggelse. Det vurderes ikke en væsentlig påvirkning af det visuelle miljø, da der i forvejen er højskole og efterskole på arealerne med dertilhørende bebyggelse.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Kortbilag