Kommuneplan 2025-2037

Byrådet har d. 01.10.2025 vedtaget Kommuneplan 2025-2037 for Vejle Kommune og Trekantområdet.

Kommune- og lokalplaner
Type

Afgørelser og tilladelser

Område

Vejle Kommune

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelser og tilladelser

Område

Vejle Kommune

Klagefrist

25. november 2025

Offentliggjort

28. oktober 2025

Formål

Kommuneplanen skal sikre rammerne for den udvikling, som byrådet ønsker, under hensyntagen til de beskyttelsesinteresser, som kommunen skal varetage. Fokus har været på at gøre den fremtidige bosætning mere bæredygtig, sikre erhvervslivets muligheder, håndtere klimaudfordringerne og øge biodiversiteten.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering og en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen jævnfør miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er godkendt endeligt sammen med kommuneplanen.

Planen har ikke væsentlige skadelige virkninger på miljøet.

Klik her for at hente miljøvurdering

Klik her for at hente den sammenfattende redegørelse

Her kan du se planen.

Kommuneplanen er en digital plan, som kan ses på Kommuneplan 2025 - 2037 for Vejle Kommune og Trekantområdet. Her kan du også finde kommuneplanforslaget som en pdf-udskrift fra hjemmesiden. Har du behov for at se et trykt eksemplar kan det ske på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling.

Planens retsvirkning. 

Byrådet er forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse og kommunens planlægning, lovadministration, anlægsvirksomhed mv. må ikke stride mod kommuneplanen. Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.

Klagevejledning 

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.