Landzonetilladelse Ruevej 140, 7100 Vejle

Der gives hermed tilladelse efter Planlovens § 35, til opførelse af et stuehus med en udformning og en beliggenhed, som vist på vedhæftede tegninger. Stuehuset er på 347 m², og føres med facader med en træbeklædning i natur og med tage i mørke metalplader.

Landzonetilladelser
Type

Afgørelser og tilladelser

Område

Skibet

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelser og tilladelser

Område

Skibet

Klagefrist

6. august 2025

Offentliggjort

9. juli 2025

Vores afgørelse med betingelser

Tilladelsen gives på følgende betingelser:

  • Det eksisterende stuehus skal nedrives senest 6 mdr. efter ibrugtagning af det nye stuehus.
  • Ny bebyggelse skal holde minimum 15 meters afstand til skråningerne og må ikke bygges ud over skråningerne, som i dag er dækket af beplantning.
  • Eksisterende beplantning i skel og i slugten mod nord skal bevares, vedligeholdes og plejes, se nedenstående kort i afsnit om bevaringsværdigt landskab.
  • Bebyggelsen bør ikke opføres med niveauplan højere ende kote 24.
  • At bebyggelsens tag skal opføres med matte og ikke reflekterende materialer. Ædelengoberet tegl vil ikke kunne anvendes. Pandeplader i blank alu/stål overflade skal undgås.
  • Byggeriets facade bør ikke fremstå i pudset hvid eller lys grå farve.

Figur 1 Kortet viser den beplantning som skal vedligeholdes og plejes, vist med grøn skravering.