Café midtvejs går en ekstra mil for fællesskabet

Før, under og efter DGI Landstævne er der fokus på bevægelse. Det gælder også i Frelsens Hær, der med et mobilt cafékoncept er med i Bevægelsens år.

Nyhed

Frelsens Hær i Vejle har siden vinter afprøvet et nyt koncept - nemlig café i det fri. 

Her har de mødtes 1-2 gange om måneden for at begive sig ud i den smukke natur sammen. Indtil videre har deltagerne både været forbi Ibæk Strandvej, Grejsdalsstien, Kongens Kær og mange andre, gode vandredestinationer. 

Og fælles for turene er, at alle kan være med. Det fortæller Jan Marseille, som er Administrativ Leder i Frelsens Hær Vejle, som uddyber: 

-    Vi vil gerne have mere fokus på de livsnære, små grupper, og der passer gåfællesskabet lige ind, for her har vi fokus på nærhed, relationer og samvær. Ikke hvor mange vi er til aktiviteten. 

Indsatsen er en del af Bevægelsens år, og derfor er gåturene både en mulighed for at få god motion, en kop kaffe og nyde gode samtaler med andre deltagere fra Frelsens Hær. 

Café Midtvejs er ét ud af 31 projekter i Bevægelsens år. På hver sin måde sætter de fokus på bevægelse før, under og efter DGI Landsstævne. 

1 / 4

Foto: Jonas Normann

Fotografi © Jonas Normann
Fotografi © Jonas Normann
Fotografi © Jonas Normann
Fotografi © Jonas Normann