Gratis informationsmøde

Få gode råd til, hvordan du beskytter din bolig mod klimaforandringer.

Nyhed

Vejle Kommune og Videncentret Bolius inviterer alle boligejere til gratis informationsmøde onsdag 14. maj

På mødet vil vi, sammen med en række lokale aktører, give gode råd til, hvordan du kan beskytte din bolig mod klimaforandringer.

Der er lavet nedbørsrekorder i både 2023 og 2024. Vejret bliver vådere og vådere. Det giver udfordringer for mange boligejere, der oplever alt fra problemer med højt grundvand, synligt vand i haven, fugtproblemer i kælderen, vand fra kloaksystemet til oversvømmelser fra Grejs Å.

Du har som boligejer selv ansvar for at sikre din bolig, og i den forbindelse kan du søge gode, gratis råd og måske nye indsigter fra Videncentret Bolius, Vejle Spildevand, Bredballe Anlægs- og Haveservice, Lars Bank Entreprenør og Vandafdelingen i Teknik & Miljø.

Vejle Kommune har forhindret 32 oversvømmelser siden 2016, hvor slusen ved Omløbsåen blev etableret. Trods mange nye indsatser oplevede Vejle midtby to oversvømmelser i 2024 på grund af milde vintre og mere nedbør. Siden har vi blandt andet rettet Omløbsåen i Vejle Bypark ud, etableret sandfang og indgået flere aftaler med private lodsejere om vandparkering.

Tilmelding er ikke nødvendig

Hvor
Spinderihallerne (Spinderigade 11e, 7100 Vejle)
Vejle Kommune er vært for en let servering

Hvornår
Onsdag 14. maj 2025
Klokken 18.30 – 20.30 (fra 19.30 kan du besøge fagfolkenes stande)