Hovergården inviterede til generationsfest i Bevægelsens år

Plejecenter Hovergården inviterede i sidste uge indenfor til musik, dans og bevægelse. Det skete som en del af Bevægelsens år, og den invitation tog både folkeskole, daginstitution og flere lokale imod.

Nyhed

Sidste holdte Hovergårde Uhrhøjstævne for første gang. Det bød på musik, dans, banko og fællesspisning, der skulle invitere til mere bevægelse og samvær. 

Plejecentret havde derfor inviteret daginstitution, folkeskole og andre ind, så nye relationer kunne blomstre. Centerleder for Hovergården Mette Thomsen fortæller: 

-    Vi har tænkt bevægelse ind på flere måder, hvor lokalsamfundet også kunne være med. Der er i den forbindelse opstået nogle samtaler og nye relationer, både mellem beboere og andre udefra, så det glæder os virkelig.

Bevægelse har ingen alder

Projektet er en del af Bevægelsens år, hvor bevægelse er mere end vedligehold af kroppen. Det er en vej til fællesskab på Uhrhøj og på tværs af generationer.

Ugen kulminerede fredag, hvor en klasse fra Petersmindeskolen kom for at synge DGI Landsstævne-sangen ’Se op’, hvorefter børn og ældre kunne samles om, klappe og fodre alpacaerne fra Alpacagaarden. 

Hovergårdens Uhrhøjstævne er ét ud af 31 projekter i Bevægelsens år. På hver sin måde sætter de fokus på bevægelse før, under og op til DGI Landsstævne i hele kommunen.

1 / 3
Fotografi © Jonas Normann
Fotografi © Jonas Normann
Fotografi © Jonas Normann