Kom til seniormessen Et liv i bevægelse den 18. september

Hør foredrag med Bente Klarlund, besøg stande og prøv sjove aktiviteter til seniormesse den 18. september, hvor vi fejrer glæden ved at være aktiv, både fysisk og mentalt, hele livet igennem.

Nyhed

Tag din ven, veninde eller bedre halvdel under armen og besøg årets seniormesse, som vi holder i Domus i Vejle sammen med Idræt i dagtimerne, Foreningernes Hus og Ældresagen Vejle / Jelling.

Det kan du opleve:

  • Foredrag med Bente Klarlund om at leve et sundt liv og fylde det med begejstring.
  • Inspirationsoplæg om træning og trivsel, frivilligt arbejde, sikkerhed på internettet og transport.
  • Et boblende foreningsliv og fællesskab med fællessang, dans og træning.
  • Stande, hvor du kan lære, hvor du kan få råd og støtte, når du har brug for det.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.  

Er du klar til at blive bevæget?