Video: Kom med sneploven rundt i Vejle Kommune

Sammen rydder og salter Vejle Kommune veje og stier på en distance, der cirka svarer til at køre fra Vejle til Paris - og tilbage igen.

Nyhed

Kom med Kim på en tur med sneploven

Når sneen falder, rykker Kim og hans kolleger ud fra Materielgården i Vejle Kommune. Sammen rydder og salter de mere præcist  1.915 kilometer veje og 350-400 kilometer cykelstier i Vejle Kommune.

I videoen kan du komme med Kim på tur. I begyndelsen af februar var han en del af det hold, der er mødt ind klokken 3.00 om natten for at gøre vejene klar til alle os andre.

Du kan se, hvor og hvornår Kim og hans kolleger rydder og salter veje nær dig via linket herunder.

Snerydning

Vidste du, at..

  • Vi har 80 køretøjer på veje og stier samt flere personer i manuelt arbejde, når al mandskab er kaldt ud
  • Vi kører døgnet rundt på vinterklasse 1-veje
  • De første køretøjer på vinterklasse 2-veje sendes ud fra klokken 3.00 og kører frem til 21.00
  • Vi kører på såkaldte hovedstier/skolestier og prioriterer stier nær skoler, som vi bestræber os på at salte inden klokken 7.30
  • Vi har vintervagter i døgndrift, som forsøger at tilpasse vores ressourcer til lokale snebyger og fygning
  • Vi rydder ikke sne på villaveje og stikstier til villavej. Er du på cykel, så træk den eventuelt frem til hovedstierne.

Kilde: Vejle Kommune, Teknik & Miljø