Positiv udvikling i Finlandsparken forsætter

Den positive udvikling i Finlandsparken fortsætter. Det viser Social- og Boligministeriets liste over parallelsamfund, der netop er offentliggjort.

Pressemeddelelse

Finlandsparken blev i 2019 blev underlagt lovgivning om en fysisk udviklingsplan. Siden har området udviklet sig positivt med fremgang på alle de parametre, som Social- og Boligministeriets måler på: Færre beboere står uden for arbejdsmarkedet, flere får en længere uddannelse end grundskoleniveau og den gennemsnitlige indkomst for områdets beboere stiger. Trods en svag stigning i 2025 er også andelen af beboere med ikke vestlig baggrund faldet støt fra 2020-25 - fra 73,7 procent til 68,8 procent. Det samme gælder for andelen af beboere med en dom. Trods svag stigning i 2025 er andelen faldet over de senestes fem år.

Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, glæder sig over den positive udvikling:

"Jeg er rigtig glad for, at det fælles fokus på at sikre en god udvikling i Finlandsparken sammen med AAB Vejle, fortsat bærer frugt. Det kræver en mangeårig indsats at vende udviklingen, og derfor er det også tilfredsstillende, at vi år for år bevæger os den rette vej,” siger Jens Ejner Christensen og fortsætter:

”De seneste år har især omdannelse af Nørremarkscenteret og færdiggørelsen af nye boliger løftet området. Vi har fået rækkehuse som en ny boligform i Finlandsparken, mens Nørremarkscenter har skabt et nyt, lokalt centrum for liv og fællesskaber.  Vi står et rigtigt godt sted, hvor det fortsat er vigtigt at fastholde en lang række tiltag som for eksempel fokuserede beskæftigelsesindsatser og en boligsocial helhedsplan. Indsatser, som skal gøre området endnu mere dynamisk og attraktivt for forskellige grupper af beboere og fællesskaber.”

Udviklingsplanen for Finlandsparken strækker sig frem mod 2030.

Nedenfor ses udviklingen i Finlandsparken fra 2020 til 2025.

Udover Finlandsparken er boligområderne Løget og Vestbyen også med på årets forebyggelsesliste.  

Vejle Kommune følger i samarbejde med boligforeningerne AAB Vejle, ØsterBo og Lejerbo udviklingen tæt i områderne, som alle er med i Den Boligsociale Helhedsplan. Planen skal sikre, at Vejle Kommune og boligforeningerne arbejder strategisk med boligområdernes udvikling.

Tabel over udviklingsparametre i Findlandsparken