Uge 6: Sne og glatte veje påvirker buskørsel

Både skolebusruter og bybusser er påvirket af glatte veje torsdag og fredag. Følg med på sydtrafik.dk.

Nyhed

Vejle Kommune er ramt af sne, fygning og glatte veje (5. og 6. februar), og flere steder betyder det aflysninger af for eksempel lokale skolebusruter.

Vi opfordrer derfor alle til at følge trafikinfo på sydtrafik.dk for seneste nyt om både skolebusruter og bybusser.

Det er også på sydtrafik.dk, at du løbende kan følge udviklingen for disse ruter.

Hvis du eller dine børn kører med for eksempel specialkørsel, bliver du kontaktet direkte af chaufføren eller vognmanden, hvis der er ændringer i kørslen.