U21-landsholdet besøger lokal klub
Tirsdag var en dag, som børnene i Gauerslund IF sent vil glemme. Her besøgte U21-landsholdet nemlig klubben til en åben træning, hvor børnene spillede side om side med landsholdsspillerne.
NyhedOver 50 børn var mødt op tirsdag 3. september på fodboldbanerne i Gauerslund IF. De skulle nemlig have besøg af U21-landsholdet til en åben træning.
Her fik børnene både sved på panden, gode råd og minder. Blandt U21-spillerne var William Lykke, Silas Andersen, William Clem, Noah Nartey, August Priske, Tobias Storm, Theo Sander, Alexander Lyng, Oscar Schwartau og Jakob Jessen.
Dagen sluttede med en kamp, hvor spillerne fra Gauerslund IF dystede mod U21-landsholdet. Bagefter var der selvfølgelig god tid til autografer og uddeling af flag.
U21-landsholdet er nu klar til torsdag aften. Den byder nemlig på kamp mod Norge på Vejle Stadion, som er landsholdets hjemmebane.

Der var god tid til autografer mellem øvelser og venskabskamp i Gauerslund IF.

Der var god tid til autografer mellem øvelser og venskabskamp i Gauerslund IF.