Vi gør krydset Horsensvej / Skovgade mere sikkert

I midten af juni går vi i gang med at ombygge krydset Horsensvej / Skovgade og lægge nyt slidlag på Skovgade. Arbejdet skal gøre det nemmere og mere sikkert at færdes i krydset. Vi forventer at være færdig i udgangen af juli.

Nyhed

Skovgade får helt nyt slidlag, en helle på Nørrebrogade flyttes, så der bliver bedre overblik, og venstresvingsbanen på Skovgade mod Nørrebrogade forbedres.

Det er planen for en mindre ombygning af krydset Horsensvej/Skovgade/Skyttehusgade/Nørrebrogade, som går i gang i uge 25. Vi forventer at være færdig med hele ombygningen ved udgangen af uge 31, medmindre vejret skulle drille.

Skal forhindre uheld

Der har været flere uheld i krydset, og ombygningen skal derfor gøre det nemmere at overskue krydset og dermed gøre det mere sikkert at køre i det.

Naboer er blevet direkte informeret.

Husk tålmodigheden og vis hensyn

Vi vil gerne opfordre dig til at være særlig opmærksom, når du kører i krydset i arbejdsperioden. Der er nemlig ingen striber på vejene.

Vi beder dig ligeledes om at vise hensyn til de arbejdende på vejen, de har ikke meget arbejdsplads. Så husk tålmodigheden, kør i god tid og tag en evt. forsinkelse med et smil.

I forhold til den kollektive trafik kører busserne fortsat, mens vi arbejder i området, men også her kan der forekomme periodiske forsinkelser.

Tidsplan for krydsombygning