Udgifter til værtsskaber for større events

Her kan du finde opgørelser over økonomien bag Vejle Kommunes værtsskab for Tour De France i 2022 og DGI Landsstævne i 2025.

Udgifter til Landsstævne 2025

Vejle Byråd besluttede 9. september 2020, at Vejle Kommune skulle påtage sig værtskabet for DGI Landsstævne i 2025. Her kan du læse om økonomien bag.

Vejle Kommunes medfinansiering til Landsstævnet består af et direkte driftstilskud og af anlægsudgifter.
Anlægsudgifterne, som udgør 16,3 mio. kr. er afsat til opbygning af faciliteter (fx områder til arena, overnatning, idrætsaktiviteter og parkering) samt byudvikling Ny Rosborg (stier og broer).

Anlægsbevillingen bidrager til at accelerere udmøntningen af byudviklingsplanerne for Ny Rosborg-området. 

Driftstilskuddet på 25 mio. kr. indgår i et samlet fælles budget med DGI, som hele Landsstævnets driftsøkonomi styres i. Tilskuddet fremskrives løbende frem mod 2025. Det samlede fællesbudget udgør omkring 90 mio. kr. Jf. rammeaftalen skal DGI garantere for deltagerfinansiering, som udgør omkring 26 mio. kr. Den øvrige finansiering stammer fra sponsorer/fonde, entreindtægter samt indtægter fra salg af mad og drikkevarer.

Udgifter til Tour De France i 2022

Vejle Kommunes udgifter i relation til afvikling af Tour de France i 2022 Vejle Kommune.

Budgettet for en dansk Grand Départ er sat til 91,6 mio. kr., som finansieres ved 20,6 mio. kr. fra staten, 55 mio. kr. fra kommunerne og 15 mio. kr. fra regionerne. Den resterende 1 mio. kr. forventes finansieret ved andre bidrag, eksempelvis sponsorindtægter.

Derudover er der følgeomkostninger i de enkelte kommuner ud over den fælles udgift på de 91,6 mio. kr. Følgeomkostningerne afhænger af ambitionsniveauet i de enkelte byer ifm. deres gule folkefest. Det har fra starten stået klart, at hver start- og målby udover indskuddet i selskabet  selv står som værtsby, og at det giver en række forpligtelser i forbindelse med afvikling af løbet, herunder klargøring af rute, renhold, afspærring osv.

Det danske budget tager udgangspunkt i erfaringer fra tidligere internationale cykelløb i Danmark og i budgetterne fra Grand Départs i andre lande og byer.

Vejle Kommune har finansieret det danske Grand Départ med 5 mio. kr. Derudover har Vejle Byråd i det seneste budget afsat 5 mio. kr. i 2020 og 7 mio. kr. i 2021 til at finansiere udgifterne til at afholde starten af 3. etape i Vejle. Pengene skal blandt andet gå til klargøring af rute, afspærring, renhold, aktivering af frivillige, aktiviteter, sikkerhedsforanstaltninger, markedsføring og byudsmykning.

I 2021 blev efterfølgende bevilget 1,2 mio. kr. til ekstra ressoucer til frikøb af medarbejder i forbindelse med planlægning og afvikling af Touren.

Bilag for udgifter ifm. Tour de France-afvikling

I nedenstående oversigt finder du dokumenter vedr. udgifter/budgetter ifm. afviklingen af Tour de France 2022 i Vejle Kommune.