
Sådan ansætter vi
Læs mere om processen, når vi ansætter en ny medarbejder.
Sådan ansætter vi
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Vi slår vores stillinger op på hjemmeside og Jobnet.dk
Vi opslår som udgangspunkt alle vores stillinger på Vejle Kommunes hjemmeside, Ofir, Jobindex og Jobnet. Der kan dog være undtagelser ved fx kortere vikariater, fleksjob, og afløserstillinger.
Vi benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor din ansøgning og bilag automatisk slettes efter 6 måneder. Som udgangspunkt modtager vi derfor ikke ansøgninger til opslåede fleksjobbere og timelønnet, kan vi dog gøre en undtagelse.
Klik på ”Ansøg” knappen – og udfyld de nødvendige oplysninger. Du skal uploade din ansøgning og CV – og evt. andre relevante dokumenter.
Du modtager en bekræftelse på din ansøgning
Når du har sendt din ansøgning til en given stilling, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget den.
Vi sender bekræftelsen til den mailadresse, som du har oplyst. Vær opmærksom på, at mails kan havne i spam-filter, uønsket post el.lign.
Din ansøgning er fortrolig
Det er kun ansættelsesudvalget, som har adgang til dine oplysninger, og de bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansættelsesudvalget består typisk af den ansættende leder og 1-2 medarbejderrepræsentanter. Ved lederansættelser er der en yderligere lederrepræsentant, og ved chefansættelser deltager derudover en direktør. Ved særlige lederstillinger på bl.a. dagtilbuds- og skoleområdet, kan forældrebestyrelser kan inddrages. Det er den enkelte arbejdsplads, som beslutter, hvor mange der skal være i ansættelsesudvalget.
Du kan læse mere om Vejle Kommunes oplysningspligt (herunder behandling af dine personoplysninger) i forbindelse med rekruttering her.
Vi inviterer til samtaler efter ansøgningsfristens udløb
Ansættelsesudvalget læser alle ansøgninger til en stilling og inviterer de bedst kvalificerede til samtale.
Hvis du bliver inviteret til samtale, modtager du en mail med oplysning om tid, sted, hvem du vil møde til samtalen og evt. andre relevante oplysninger. Du modtager muligvis også en sms-notifikation.
Afhængig af stilling, kan der være en 2. samtalerunde.
Vi lægger vægt på, at du får mulighed for at få svar på de spørgsmål, som er vigtige for dig at få afdækket.
Vi indhenter referencer
Vi indhenter referencer på den ansøger, som vi ønsker at ansætte.
Vi kontakter dig med henblik på at få oplyst referencepersoner. Som udgangspunkt indhenter vi kun referencer efter aftale med dig, men der kan forekomme særlige tilfælde, hvor det sker på anden vis.
Hvis vi tilbyder dig jobbet
Vi vælger altid den kandidat, der ud fra en samlet vurdering er bedst kvalificeret til jobbet og som fagligt og erfaringsmæssigt vil supplere den øvrige personalegruppe bedst.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst som er indgået mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønforhandling foregår mellem leder og din tillidsrepræsentant eller din faglige organisation.
Du får tilsendt et ansættelsesbrev i e-boks.
Du får altid svar
Uanset om du får jobbet eller ej, så får du svar på din ansøgning.
Hvis du har været til samtale, bestræber vi os på at give dig en telefonisk opfølgning med en begrundelse for afgørelsen.
I de fleste rekrutteringer bliver der først sendt afslag ud, efter at alle samtalerne har fundet sted, og ofte også først efter ansættelsen er på plads. Der kan være tilfælde, hvor der vil være behov for at indkalde flere ansøgere til samtale.