Vinterjazz: Oplev jazz med swing og stemning
Kom med med til otte stemningsfulde jazzevents, når Vinterjazz igen er i Vejle fra 28. januar-26. februar.
Den traditionsrige og landsdækkende festival Vinterjazz er tilbage i Vejle.
Med den venter otte unikke oplevelser for jazzentusiaster og nysgerrige, der ikke kender genren. Endnu.
Festivalen er fra 28. januar-26. februar.
Arrangementerne spænder fra koncerter til koncertforedrag, som tager dig og andre lyttere ind i et jazzet og fantastisk lydunivers.
Alle er velkomne – så kom og (gen)opdag jazzens magi.
Om Vinterjazz
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival. Den bringer klassisk og moderne jazz til flere danske byer og skaber et fællesskab til lokalsamfundene og et fællesskab for jazzinteresserede.
Vinterjazz i Vejle finder sted i et samarbejde mellem Jive Jazz, Vejle Jazzklub, Engelsholm Højskole, Bygningen og Vejle Bibliotekerne, og hver Vinterjazz-begivenhed er forbundet med en fælles passion for musikken.