Retningslinjer og priser for booking og leje af haller og svømmehaller

Som forening eller privat kan du leje haller, svømmehaller, friluftsbade og andre faciliteter i Vejle Kommune. Her finder du information om priser, adgang til faciliteten og retningslinjer for brug af vores faciliteter.

I Vejle Kommune kan du som borger eller virksomhed leje haller, svømmehaller, friluftsbade og andre faciliteter, hvis tiderne er booket til de folkeoplysende foreninger, som bruger hallen til almindelig sportsaktiviteter. Foreninger kan også leje hallerne til arrangementer.

Vi gør opmærksom på, at dyr ikke må medbringes i faciliteterne. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en servicehund. 

Få overblik over leje og betingelser for brug af haller, lokaler og svømmebade nedenfor.

Priser

Kommunale haller bruges til idræt, sport og kultur. Hvis hallen er ledig, og du ønsker at leje den, må du kun bruge den til dét, du angiver i din ansøgning. 

Der er forbehold for aflysning, da idræt, sport og kultur har fortrinsret i hallerne. 

Betingelser for booking af haller og svømmehaller

Når du har booket en hal eller anden facilitet, skal du bruge en nøglebrik for at komme ind i hallen. 

Skriv til os i Idræt og faciliteter på e-mail idraet@vejle.dk, at du har brug for en nøglebrik. Derefter aftaler vi med dig, hvornår du kan hente den ved vores kontor i Sjællandsgade 90, 7100 Vejle

Brikken må ikke lånes ud til andre, og den må kun bruges til dit søgte arrangement.  

Har du husket alt?

Vi har samlet en huskeliste med alt, hvad du skal huske, når du lejer en hal, svømmehal eller anden facilitet til et arrangement. 

Huskeliste for store arrangementer

Hvis I har lejet et lokale, en hal, et svømmebad eller anden facilitet, skal I huske: 

Inden arrangementet

  • Er I over 150 deltagere, skal du søge tilladelse ved Vejle Brandvæsen. Send senest tilladelsen til idraet@vejle.dk en uge før arrangementet og hæng den op på dagen.
  • Før en driftsjournal under arrangementet, som kan vises frem.
  • Ønsker I at sætte borde, stole, hoppeborge, scener eller lignende op, skal I først søge om en pladsfordelingsplan ved Byggesagsafdelingen i Vejle Kommune. Send den senest en uge før arrangementet til idraet@vejle.dk ellers vil Idræt og Faciliteter aflyse bookingen. 
  • Skriv til idraet@vejle.dk for at få en nøglebrik til hallen, så I kan komme ind. Brikken hentes ved nøgleboksen hos Idræt og Faciliteter i Sjællandsgade 90, 7100 Vejle.

Efter arrangementet

  • Ryd op efter jer, så haller, sale, omklædning og andet er pæne.
  • Sortér affald i skraldespande og containere hvis der er plads. Har I affald, som ikke kan sorteres heri, eller I har mere end det normale, så tag det med jer, når I forlader hallen.
  • Tjek omklædningsrummet for glemte sager. 
  • Hvis I har lånt en nøglebrik, skal denne afleveres retur senest 1 uge efter arrangementet, ellers vil der blive opkrævet 125 kr. og nøglebrikken spærres.

Vær opmærksom på at hvis ovenstående ikke overholdes, kan der blive udsendt en regning for f.eks. manglende rengøring eller hvis der ikke er ryddet op efter bl.a. affald.

Rigtig god fornøjelse med dit arrangement!

Hent og print huskelisten for store arrangementer