Book Mariaparken

Du kan booke Mariaparken til store og små arrangementer efter aftale med Vej & Park. Book gerne et år før dit arrangement skal afholdes.

Mariaparken

Gå en tur i Mariaparken, en af Vejles byparker, som ligger centralt vest for gågaden. Her kan du slænge dig i hængekøjer, nyde en picnic på græsset, lege på den lille legeplads eller nyde godt af multibanen, hvor du kan spille bold, hockey, badminton, tennis eller løbe på rulleskøjter.

Mariaparken rummer også en lille pavillon til optræden og underholdning, hvor der afholdes forskellige events i løbet af året. Her finder du også en parkeringsplads, Café Ambassaden og et offentligt toilet.

Mariaparken var tidligere en stor parkeringsplads og et glemt grønt område, der mest blev brugt som gennemgang. Mariaparkens 14.000 m² store areal var derfor oplagt at forvandle og gøre til centrum for både gadeidræt, kultur og ophold.

I dag er Mariaparken derfor delt i to områder med forskellige aktivitetsmuligheder.

På den tidligere parkeringsplads er der anlagt en forsænket aktivitetsflade til boldspil, rulleskøjteløb, skatere og parkour. Aktivitetsfladen har en organisk udformning, der skaber plateauer til ophold.

I det grønne område, før kaldet ”Amtsmandens Have”, er der etableret et overdækket kultursted med scene, siddepladser og lysanlæg i loftet.

Din ansøgning

Det er en god idé at ansøge i god tid – gerne 1 år før ved store arrangementer. På den måde sikrer du, at der er plads til dig og dit arrangement. Du skal være opmærksom på om dit arrangement er godkendt, inden du melder ud i medierne mm. Behandlingstiden er 1 mdr.

Du skal forvente at blive indkaldt til en gennemgang før og efter dit arrangement, hvor der bliver udarbejdet et arrangementsnotat.

For at kunne behandle din ansøgning skal du vedlægge tegningsbilag, som viser placering af telte, borde, evt. afspærring mm.

Som arrangør skal du også selv orientere naboerne. For Byparken gælder det bl.a. hotel The Note og Musikteatret, og for Mariaparken gælder det bl.a. naboerne på Orla Lehmannsgade og ejendommen på hjørnet af Enghavevej og Flegmade

Vi gør opmærksom på, at parken er et offentligt område og øvrige brugere skal kunne benytte området og føle sig velkomne – også mens arrangementet foregår.  

Inden du ansøger skal du være indforstået med følgende krav:

Ved aflysning

Husk at afmelde, hvis du alligevel ikke vil låne parken. Enten via mail eller telefon til Vej & Park.

Kontakt os med spørgsmål i forbindelse med dit arrangement