Engum Børnehus (Landsbyordningen Engum)

Vi er en del af Landsbyordningen Engum, hvilket betyder, at vi sammen med skolen, SFO og Engumhus er at betragte som et hus med børn i alderen 0-13 år.

Bredballe / Engum0-6 år (integreret institution - vuggestue og børnehave)Taler engelsk (we speak English)

Om os

Vi er en organisation med en samlet ledelse, der består af skoleleder, ledende pædagog, afdelingsleder i specialafdeling og afdelingsleder i daginstitution.
Vi er beliggende i en mindre landsby i den nordlige del af Vejle. Vores forældrekreds er meget engageret og aktiv, så der er altid meget stor opbakning til vore arrangementer og vi får sjældent nej, hvis vi beder om hjælp. Skole og daginstitution er sammen med idrætsforeningen samlingspunktet i landsbyen.

Daginstitutionen består for øjeblikket af 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Daginstitutionen er vokset til dobbelt størrelse i løbet af 4 år, da der er megen ny bosætning rundt om os.

Vi er beliggende på samme matrikel som skolen, og vi går alle ind ad den sammen dør, når vi møder om morgenen, det gør vort sted helt unikt, og vort motto er ”Jeg kender alle og alle kender mig.” Dette skaber stor tryghed i overgangen og er noget vi arbejder aktivt med blandt andet i form af Buddy ordningen mellem skole- og daginstitution, hvor børnene er venner på tværs af alder. Den moderne form for barndommens gade, hvor børnekultur overleveres fra barn til barn.
Vi kan benytte alle skolens faciliteter på lige fod med skolen. Det betyder blandt andet, at vi har skemalagt adgang til gymnastiksal, hjemkundskab, natur og teknik, sløjd, bibliotek, musik og formningslokale.

Legepladsen er fælles, og den er ikke hegnet ind. Børnene er gode til at blive i fællesskabet og lærer hurtigt, hvor de må gå til.

Vi har en lille skov, hvor vi har en lækker bålplads, som vi bruger alle sammen både store og små. Dette er også en medvirkende faktor til den følelse af fællesskabet, som vi så gerne vil udvikle og er en af vores værdier.

Adresse

Engumvej 79,
7120 Vejle Øst
Tlf.: 76 81 44 30

Find flere informationer om Engum Børnehus (Landsbyordningen Engum)