Kirkebakken

Vi er en mindre institution, med fokus på det nære, og med kompetencer ud i forskellige pædagogiske aktiviteter. Institutionen ligger i en gammel skole, og derfor har vi vores egen gymnastiksal.

Bredballe / Engum0-6 år (integreret institution - vuggestue og børnehave)Taler engelsk (we speak English)

Om os

Vi har mange små rum og et stort udenomsareal med legeplads til både vuggestuen og børnehaven, fodboldgård og en gammel vildtgroet have, der efterhånden er blevet til en lille skov med skrænter og klatretræer.

Vi arbejder ud fra vores 4 værdier: Anerkendelse, fællesskab, tradition og udvikling. Som pædagogisk grundholdning har vi en anerkendende tilgang til børnene. I årets løb har vi mange pædagogiske aktiviteter og projekter, der tilgodeser både traditioner og nytænkning. En væsentlig del af barnets udvikling og identitetsdannelse ligger i den gode overgang, og derfor arbejder vi bevidst med dette i overgangen fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til skole. Vi har fokus på, at der er god integration mellem vuggestuen og børnehaven, og ser fordele i aktiviteter der højner inklusion og fællesskab på tværs af alder og grupper. Disse foregår både indendørs og udendørs.

Vi finder det vigtigt at personalet udvikler sig og holder deres faglighed ajour, blandt andet ved at deltage i Vejle kommunes uddannelsesprojekter, foredrage og temadage.

I er altid velkomne til at lave en aftale for et besøg, for vi viser gerne vores institution frem for interesserede.

Adresse

Kirkebakken
Kirkebakken 13
7120 Vejle
Tlf. 76 81 89 30

 

Find flere informationer om Kirkebakken