
Kong Gauers Gård
Kong Gauers Gård - Et Generationsfællesskab i Gauerslund. En fælles institution som både rummer daginstitution, plejecenter og fælles centerdel, der kan byde lokalsamfundet og frivillige indenfor. I sensommeren 2023 flyttede de første børn ind.
Om os
Kong Gauers Gård er opført som en slags minilandsby og ligger på en 78.000 m2 stor grund ved siden af kirken i Gauerslund. Byggeriet er arkitektonisk inspireret af landskabet og de omkringliggende gårdes arkitektur, så det nye naturligt flettes ind i det gamle.
Daginstitutionen er normeret til 120 børn fra 0-6 år, og er centralt beliggende – institutionens hjerte – sammen med fællesområdet. Her vil der blandt andet være en sal, hvor man kan lave gymnastik og se film, en sanse- og velværesalon og et pædagogisk køkken, hvor børn og ældre sammen kan lave mad.
Kong Gauers Gård er også tænkt sammen tænkt ind i forhold til skole, hal og den øvrige by, blandt andet ved etablering af stier, som giver mulighed for naturlige møder med resten af byen.
Borgerne fra lokalsamfundet inviteres også indenfor på mange måder. Det er tanken, at alle i Gauerslund for eksempel skal kunne bruge legepladsen, løbestierne og søen og benytte fællesrummet til fællesspisning eller bio-aften. Desuden er der stisystemer, som forbinder "Kong Gauers Gård" med skolen og hallen.
Adresse
Kong Gauers Gård
Eventyrhaven 14
7080 Børkop
Tlf. 23 49 19 69