Privat - Onkel og Tante

Vi vægter det hjemlige miljø og laver aktiviteter, som ligger tæt op ad de ting, man typisk ville lave sammen med en onkel eller tante på landet. Onkel og Tante er en privat institution.

Ødsted0-6 år (integreret institution - vuggestue og børnehave)Privat dagtilbud

Om os

Vi holder dyr, som vi i fællesskab fodrer og muger ud ved. Vi får dyrebørn hvert forår og slagter dyrene om efteråret. Børnene oplever på denne måde dels omsorgen for dyrene og dels hvordan dyrene bliver til fødevarer.

Vi har også en køkkenhave og en frugthave, hvor vi dyrker frugt og grønt, som vi bruger i køkkenet i madlavningen.
Vores hverdag er meget præget af natur, udeliv og dyreholdet. Børnene lærer om dyrenes adfærd og planternes cyklus.
I hverdagen er børnene delt i 3 grupper: Larver (½-1 år), pupper (2-3 år) og sommerfugle (4-6 år).

Både pupperne og sommerfuglene laver mad på bål hver fredag uanset årstiden. Vi har en skøn bålhytte, vi kan være i – og hvis det blæser voldsomt trækker vi ind og spiser vores bålmad.


Vi har en kæmpestor legeplads med dyr, legearealer, bålhytte og masser af højt græs at gemme sig i. De ca. 7000 kvm legeplads til 56 børn bliver ikke slidt ned. Vi har to huse. Hovedhuset til larver og pupper og naturværkstedet til sommerfuglene. 

Vi bruger dog ikke indearealerne så meget, da vi prioriterer udelivet meget højt. Vi har derfor også overdækkede spisepladser udenfor og overdækket sandkasse til de mindste.

Adresse

Onkel og Tante
Rugstedvej 15
7100 Vejle
Tlf. 28 45 22 33

 

Find flere informationer om Onkel og Tante