Grundejerforeninger

I nogle lokalplaner står der, at der skal oprettes en grundejerforening. 

Bestemmelsen om hvornår der skal oprettes en grundejerforening, finder du i lokalplanen for området.

Med en grundejerforening får grundejerne en mulighed for at fremstå samlet over for kommunen og andre offentlige myndigheder. Grundejerne sikres endvidere medindflydelse på, hvordan området skal udvikle sig fremover.

Når en grundejerforening er oprettet, har kommunen ét samlet sted at henvende sig, når der skal foretages ændringer, der vedrører området.

Tidspunktet for oprettelsen er afhængigt af, hvor mange grunde der er solgt (ofte 50%) i lokalplanområdet, hvilket varierer fra lokalplan til lokalplan.

Oprettelsen af grundejerforeningen skal ske på en stiftende generalforsamling. Arbejdet med at indkalde til den stiftende generalforsamling og afholdelse af denne står grundejerne selv for.

Fra det tidspunkt, hvor grundejerne på den stiftende generalforsamling beslutter selve oprettelsen af foreningen, kan grundejerne træffe beslutninger som forening.

Grundejerforeningen betaler selv eventuelle udgifter til stiftelsen.

Det er vigtigt, at I som grundejerforening får oprettet et CVR-nummer.

Grundejerforeningens CVR-nr. skal sendes til anlaeginfrastruktur@vejle.dk

Når beslutningen om at oprette grundejerforeningen er truffet, skal grundejerne udarbejde nogle vedtægter for foreningen.

Vedtægterne er grundejerforeningens ”spilleregler”. De bestemmer f.eks., hvor mange stemmer hver grundejer har, hvordan der skal indkaldes til generalforsamlinger, hvem der kan vælges til bestyrelsen mm.

Indtil dette er vedtaget, har foreningen ingen spilleregler for sine beslutninger. I den periode er det derfor vigtigt at opnå størst mulig enighed om beslutningerne.

Beslutninger vil dog kunne ændres efterfølgende iht. vedtægternes regler, når først vedtægterne er kommet på plads.

Vejle Kommune har lavet en skabelon for vedtægter for grundejerforeninger.

Den bygger på statens standardvedtægt.

Vedtægter skal altid godkendes af/på en generalforsamling - det vil sige på et møde, som alle grundejere er blevet indkaldt til med et rimeligt varsel.

Alle grundejerne skal også med et rimeligt varsel have modtaget et udkast til vedtægter eller kommunens vedtægtsskabelon, så de har haft en reel mulighed for at forholde sig til indholdet.

På den stiftende generalforsamling kan grundejerne måske nå at vedtage vedtægter for grundejerforeningen, f.eks. ud fra kommunens vedtægtsskabelon.

Men grundejerne kan også beslutte at udpege en initiativgruppe, en midlertidig bestyrelse eller en midlertidig formand, som får til opgave at lave et udkast til vedtægter og indkalde til en generalforsamling på et senere tidspunkt, hvor vedtægterne kan blive vedtaget.

Vedtægterne bør underskrives af enten dirigenten på generalforsamlingen eller af bestyrelsesmedlemmerne (eller begge dele). Så er der ingen tvivl om, hvad der er blevet vedtaget.

Når grundejerne har godkendt vedtægterne, skal der vælges en bestyrelse m.v. efter de spilleregler, som fremgår af vedtægterne.

Grundejerforeningen er ikke forpligtet til at følge kommunens vedtægtsskabelon til punkt og prikke. Men det er en god idé at tage udgangspunkt i den, da reglerne i skabelonen giver svar på de fleste spørgsmål, som i praksis kan opstå i en grundejerforening.

Der er også nogle forhold, som kommunen lægger vægt på bliver reguleret i vedtægterne på den ene eller den anden måde. Og der er regler, som kommunen mener, er så vigtige for, at grundejerforeningerne kan fungere på en demokratisk og betryggende måde, at de bør medtages med den formulering, der fremgår af skabelonen eller i en tilsvarende formulering.

Foreningen er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis foreningen overvejer at skrive noget andet – eller mindre – end det, som står i skabelonen, og ønsker en forhåndstilkendegivelse af, om kommunen vil godkende det.

Vedtægterne skal efter lokalplanen godkendes af kommunen.

Ved en godkendelse påser kommunen vedtægternes overensstemmelse med planmæssige forhold. Der tages som udgangspunkt ikke stilling til bestemmelsernes aftaleretlige gyldighed.

Vedtægterne kan enten blive godkendt inden vedtagelsen på generalforsamlingen (forhåndsgodkendelse) eller efter vedtagelsen.

En forhåndsgodkendelse er frivillig, hvorimod den endelige godkendelse er obligatorisk.

Det anbefales, at vedtægterne forhåndsgodkendes hos kommunen inden generalforsamlingen, hvis vedtægterne fraviger skabelonen. Så risikerer foreningen ikke at skulle afholde en generalforsamling mere, fordi kommunen stiller krav om ændringer i de vedtægter, som foreningen netop har vedtaget på generalforsamlingen.

Når vedtægterne er godkendt af både generalforsamlingen og kommunen, laver kommunen en godkendelsespåtegning på de originale vedtægter med dirigentens eller bestyrelsens underskrifter.

Det vil sige, at kommunen noterer på originalen, at det er netop dén udgave, som er blevet godkendt af kommunen.

Vedtægtsændringer skal tilsvarende godkendes af kommunen.