Hvornår skal jeg rydde sne?

Når vintervejret rammer, rykker kommunen ud, men som grundejer har du også selv et ansvar. Se hvor og hvornår vi hver især skal holde veje og stier sikre.

Se den aktuelle trafiksituation

Holder vi din vej fri for sne?

Vi sørger for snerydning og glatførebekæmpelse med salt eller grus på offentlige veje, stier og pladser. Dette sker efter en prioritering, der er aftalt med politiet og baseret på vejenes og stiernes betydning for trafikken.

Kommunens veje er opdelt i fire kategorier, hvor vinterklasse 1 dækker de største veje og vinterklasse 4 de mindste.

Se hvilken vinterklasse din vej tilhører.

Anbefalinger til sikker vinterkørsel:

  • Det er en god idé at orientere dig om glatføreforholdene på vejene, inden du kører hjemmefra. Du kan gøre dette via medierne eller på vintertrafik.dk.
  • Det anbefales at tage hjemmefra i god tid, så du kan køre roligt og forsigtigt, hvis vejen er glat.

  • Vær ekstra opmærksom ved udsatte steder, hvor der er større risiko for glatføre. Det gælder specielt ved skovstrækninger, lavtliggende områder samt på og under broer.

  • Husk, at glatføre ikke altid kan ses. Vi anbefaler derfor altid, at køre forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fin ud.

Ofte stillede spørgsmål ved vintertid

Hyppigt stillede spørgsmål, når det fryser rigtigt hårdt

Vidste du, at...?

  • Sort asfalt kan være farligere end en hvid vej. Isslag kan ikke altid ses med det blotte øje.
  • Hvis en af kommunens entreprenører kommer til at skovle sne op på dit fortov, betragtes sneen ifølge vinterregulativet som et nyt snefald og er dit ansvar at få fjernet.
  • Hvis du har direkte adgang til en offentlig vej eller sti fra din grund, skal du rydde sne, strø salt eller grus og holde rent på belægningen.
  • Asfalt indeholder bitumen. Når der er lagt nyt asfalt, går der lidt tid, før den øverste hinde af bitumen er slidt væk. Det medfører, at ny asfalt er særlig glat, og ekstra salt hjælper ikke.
  • Du kan følge med i vintertrafikken på din smartphone. Hent Vejdirektoratets app Trafikinfo gratis i AppStore eller Google Play.
  • Når vinterberedskabet rydder alle veje og parkeringspladser, bliver der ryddet ca. 150.000 kvadratmeter parkeringspladser og 2.099 kilometer veje. Det svarer til, at vinterberedskabet hver gang kører en tur fra Vejle til Rom.

Kontakt vores vintervagt