Jeg er over 30 år

Hvis du er over 30 år og ikke kan forsørge dig selv, kan du søge om kontanthjælp

Hvem kan få kontanthjælp?

Du kan søge om kontanthjælp, hvis:

  • Du er fyldt 30 år
  • Du har været ude for en krise, for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv.
  • Krisen har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • Dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, for eksempel arbejdsløshedsdagpenge, pension med videre

Din kontakt med jobcenteret

  • For at søge om kontanthjælp, skal du melde dig ledig ved at møde personligt op i jobcenteret
  • Du kan allerede melde dig ledig hjemmefra på Jobnet.dk. Du skal dog stadig møde personligt op, og melde dig som arbejdssøgende i jobcenteret på din første ledighedsdag 
  • Når vi behandler din ansøgning om økonomisk hjælp, tager vi automatisk stilling til, om du har ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • Flytter du kommune, skal du huske at ansøge om kontanthjælp igen i din nye bopælskommune.

Din første samtale med jobcenteret

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcenteret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcenteret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcenteret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Se hvad du muligvis kan få i kontanthjælp - frem til 30. juni

Det er altid en fordel aktivt at søge arbejde, hvis du er ledig. Hvis du alligevel er nysgerrig efter at få et bud på, hvad du kan få i kontanthjælp, kan du prøve ydelsesberegneren. 

Herunder finder du beregneren, der gælder til og med den 30. juni.

Læs mere om kontanthjælp

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ny kontanthjælp fra 1. juli 2025

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering