§ 58a-aftale

Særlig aftale om sygedagpengerefusion for selvstændige.

Er du selvstændig erhvervsdrivende uden frivillig forsikring efter § 45, kan du indgå en aftale efter § 58a i sygedagpengeloven.

Aftalen giver dig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af hver sygeperiode – altså fra første fraværsdag, hvor du ellers selv skulle dække tabet. 

Betingelser for en § 58a-aftale

  • Du lider af en kronisk eller langvarig lidelse og forventer mindst 10 fraværsdage om året på grund af lidelsen
    OG
  • Du driver aktivt virksomhed og opfylder de almindelige krav til selvstændige

Aftalen dækker kun fravær, der skyldes den pågældende lidelse og ikke almindeligt sygefravær eller varigt nedsat arbejdstid.

Aftalen kan godkendes for op til 2 år ad gangen og fornyes, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

OBS! Hvis du modtager løn fra din egen virksomhed – fx hvis du er ansat i et ApS eller A/S, hvor du udbetaler løn til dig selv – betragtes du som lønmodtager og skal derfor søge om en § 56-aftale i stedet for § 58a.

Ansøg digitalt

Har du ikke mulighed for at søge digitalt?

  • Hent ansøgningsskemaet 
  • Send ansøgningen til Jobcenter Vejle via digital post. Hvis ikke du har mulighed for at sende digitalt, kan ansøgningen sendes med post til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle.

Kontakt os