Forebyggende hjemmebesøg til seniorer

Et tilbud til dig der er 65+. Få et forebyggende hjemmebesøg og en samtale med en sundhedsvejleder. Samtalen giver dig mulighed for at drøfte, hvordan du trives og klarer hverdagen.

Formål med hjemmebesøget

Formålet med besøget er at sætte ind før eventuelle problemer opstår eller vokser sig store. 

Samtalen er et tilbud, uanset om du har det godt eller måske mindre godt. 

Der er meget forskelligt, hvad vi kan tale om. Her er inspiration til typiske emner: 

  • Din trivsel - er du glad og tilfreds med livet, eller er der noget, du kunne ønsker var bedre?
  • Dit helbred - føler du dig tilpas, frisk og sund, eller oplever du nogle begrænsninger eller gener?
  • Dit netværk - har du støtte og aktiviteter nok i hverdagen, eller kan du til tider føle dig ensom?
  • Og meget mere

Hvornår kontakter kommunen dig?

  • Når du fylder 82 år
  • Når du fylder 80 år
  • Når du fylder 75 år
  • Når du fylder 70 år og bor alene.
  • Fra du er 65 år får du tilbudt besøg, når du mister din ægtefælle/samlever og hvis din ægtefælle/samlever flytter i plejebolig. 

Vi henvender os via brev i din digitale postkasse eller sender dig et fysisk brev. 

Du kan også kontakte os, hvis du:

  • Er bange for at falde og gerne vil forebygge fald
  • Har været indlagt på sygehuset eller haft kontakt med skadestuen eller ambulatoriet
  • Har mistet en nærtstående og ønsker en samtale om tab og livsmod

Du er altid velkommen til at kontakte Sundhedsvejlederne

Du kan ikke modtage tilbud fra os, hvis du

  • Bor i plejecenter eller en institution
  • Er visiteret til personlig og praktisk hjælp, hvor hjælpen forventes at være længerevarende
  • Er psykisk sårbar og får besøg af andre relevante personalegrupper

Samtalen er fortrolig og sundhedsvejlederen har tavshedspligt. Sundhedsvejlederne kan ikke bevillige hjælp eller ydelser, men kan guide dig til den rette medarbejder i kommunen.

Besøget varer ca. 1 time. Hvis du ønsker det, kan samtalen gennemføres over telefonen.

Lovgrundlag

Se mere i Ældreloven §4