15a – Parkering i strid med tidsbegrænsningen
Se hvordan du undgår bøder for parkering over tidsgrænsen i Vejle.
Det er ikke tilladt at parkere et køretøj i strid med tidsbegrænsningen.
Husk derfor at montere og indstille parkeringsskiven korrekt, så det er muligt for parkeringsvagten at se, hvor længe køretøjet har været parkeret.
Parkeringsskiven skal anbringes nederst til højre i forruden og være klart synlig for kontrol. Parkeringsskiven skal være indstillet til nærmeste hele kvarter efter parkeringens påbegyndelse.
Tidsbegrænset parkering er angivet ved skiltning.
Tidsbegrænset parkering har til formål at sikre udskiftning på parkeringspladser i forretnings- og beboelsesområder, så forretningskunder og beboere i området har mulighed for parkering.
Der gælder enkelte undtagelser til tidsbegrænset parkering.
En gyldig tilladelse til beboerparkering, som er udstedt af kommunen, kan give tilladelse til at parkere i strid med tidsbegrænsningen. Det forudsætter dog, at det fremgår af skiltningen det pågældende sted, og at der sker parkering i den korrekte zone.
Der gælder også særlige regler for personer med handicapparkeringskort.

Det fremgår af skiltet, at køretøjer med tilladelse til parkering i zone 1 er undtaget fra tidsbegrænsningen.

Det fremgår af skiltet, at køretøjer med tilladelse til parkering i zone 1 er undtaget fra tidsbegrænsningen.