Ønsker jeres forening flere unge? Bliv aktør i Vejle Try Out
Vejle Try Out er en ny 3-årig indsats – og mulighed for jer som forening. Meld jer som aktør, så nye studerende kan prøve jeres idræt, krea-aktivitet eller fællesskab af gratis – og hvem ved, blive nyt medlem efterfølgende?
Vejle Try Out skal bygge bro mellem uddannelser og fritidsliv – og hjælpe flere unge ind i jeres fællesskaber.
Det vil ske over de næste tre år, hvor I som forening, aftenskole, kulturaktør eller andet har mulighed for at invitere studerende indenfor via prøvetimer, hvor de kan prøve jeres aktivitet.
Uden betaling eller binding.
Bliv samarbejdspartner og nå nye, unge medlemmer
Vejle Try Out er en mulighed for jer i forenings- og fritidslivet.
Som Try Out-samarbejdspartner får I:
- Kontakt til nye unge og studerende
- Markedsføring af jeres forening og tilbud
- Synlighed over for en målgruppe, der kan være svær at nå
- Mulighed for at oprette begyndervenlige hold
- Dækning af reelle aktivitetsomkostninger
- Sparring og netværk med andre foreninger og aktører