Udbud af Vandel Skole
Vejle Kommune udbyder i henhold til bekendtgørelse nr. 393 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud Vandel Skole til salg. Ejendommen beliggende Skolevej 1 A, B, C og D samt Grindstedvej 32, 7184 Vandel.
Udbud af Vandel skole
Bebyggelsen på Skolevej 1 A, B, C og D er oprindeligt opført, og har i Vejle Kommunes ejertid været anvendt som kommuneskole. Bebyggelsen på Grindstedvej 32 er et parcelhus med tilhørende cykelskur og udhus, der har været anvendt til SFO.
Vejle Kommune udbyder Ejendommens samlede bebyggelse ”Vandel Skole” – bortset fra Grindstedvej 30 - til salg til ombygning/renovering af den eksisterende bebyggelse til boligbebyggelse.
Ejendommen udbydes uden en på forhånd fastsat mindstepris. Købstilbud skal angive et fast beløb og må ikke være betinget.
Der henvises til nedenstående udbudsmateriale med bilag. Tilbud afgives som anført i udbudsmaterialet. Tilbud og tilhørende projektmateriale, garantistillelse m.v. fremsendes elektronisk til: chefkonsulent Trine Vedel Bang på mail: trive@vejle.dk.
Henvendelser og spørgsmål vedrørende udbudsmateriale og købsaftale samt aftale om fremvisning kan ske ved henvendelse til Trine Vedel Bang på tlf. nr. 21 34 81 56 eller ovennævnte mailadresse.
Frist for afgivelse af tilbud er fredag den 12. december 2025.
Salget er betinget af Vejle Byråds godkendelse. Byrådet kan forkaste alle indkomne tilbud.
