Foreningskalender
I foreningskalenderen finder du workshops, kurser og lignende. Som medlem af en forening i Vejle Kommune kan du deltage gratis.
Aktiviteter 2026
Kom og deltag i et infomøde om Vejle Try Out.
I Vejle Try Out inviterer vi nye studerende til at blive en del af foreningslivet igennem gratis prøvetimer - og netop dét vil teamet bag fortælle om på infomødet.
Mødet er tirsdag den 31. marts kl. 16.45-17.30 på Vejle Stadion, hvor du kan stille spørgsmål og høre om, hvordan I bliver en del af Vejle Try Out.
Efter oplægget er der mulighed for at blive på stadion og se U21 EM-kvalifikationskampen Danmark-Wales.
Program
16.00: Dørene åbnes
16.00-16.45: Ankomst, tjek ind og lidt til ganen
16.45-17.30: Oplæg og mulighed for spørgsmål
18.00: Kampstart U21 Danmark-Wales
Skal du med? Tilmeld dig senest 27. marts på motve@vejle.dk - så sørger vi for kampbillet og forplejning.
I e-mailen skal du skrive dit navn og fritidstilbuddet, du repræsenterer.
I Vejle Try Out inviterer vi nye studerende til at blive en del af foreningslivet igennem gratis prøvetimer - og netop dét vil teamet bag fortælle om på dette webinar.
Stil spørgsmål og hør om, hvordan jeres forening kan blive en del af det første Vejle Try Out.
Som Try Out-aktør får I:
- Kontakt til unge, potentielle medlemmer
- Udviklet nye, begyndervenlige hold
- Markedsføring af jeres aktivitet for studerende
- Dækket nogle af jeres aktivitetsomkostninger
Tilmeld jer senest den 3. april på motve@vejle.dk for at deltage i webinaret
Få styr på ansvar, regler og god praksis i bestyrelsesarbejdet. Kurset giver dig overblik over alt fra økonomi og vedtægter til GDPR og forsikringer. Velegnet for både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer.
Tid: 21. april kl. 18.30-21
Sted: Campus Vejle
Pris: Gratis for foreninger i Vejle Kommune
Meld dig til via DGI Sydøstjyllands hjemmeside
Sæt kryds i kalenderen ved 11. maj, hvor vi holder Foreningsforum '26.
Programmet byder på et fælles oplæg, hvor du i år kan høre om om "Frivillighedens betydning i samfundet" v/Preben Astrup, DIF.
Efterfølgende er der workshops, og her kan du vælge mellem:
- Workshop 1 - Sæt frivilligheden i system
- Workshop 2 - Bæredygtig forening – det er ikke så svært!
- Workshop 3 - Ansatte i foreningen – er det en god idé?
- Workshop 4 - Send dit Facebookopslag ud at flyve!
- Workshop 5 - Sæt retning for foreningens udvikling
- Workshop 6 - Sammen om fritid
- Workshop 7 - Kommunale tilskud og puljer – få overblikket!
Alt det følges op af fælles aftensmad og mulighed for at trække ud i netværksgrupper.
I år afholdes der desuden valg til Folkeoplysningsudvalget i Vejle Kommune. Her kan du stemme på den repræsentant, du mener, kan repræsentere jer og hele området bedst.
Foreningsforum 11. maj er fra kl. 16-21.15 på Campus Vejle.
Meld dig til Foreningsforum 11. maj
Glæd dig til Sportsgalla 2026 den 28. maj i Vejle Musikteater.
Her hylder vi, traditionen tro, de frivillige, trænerne, ildsjælene og mange flere, der gør en kæmpe indsats i vores foreningsliv.
Sæt kryds i kalenderen.
Nærmere information om billetsalg følger i marts.
Bestyrelsen sætter retning for foreningen. På dette kursus får I ideer til, hvordan I kan sætte retning, skabe engagement og udvise god ledelse i jeres forening. Kurset veksler mellem oplæg, samtale og øvelser.
Tid: 2. juni, kl. 18.30-21
Sted: Campus Vejle
Pris: Gratis for foreninger i Vejle Kommune
Meld dig til via DGI Sydøstjyllands hjemmeside