Du skal altid fakturere Vejle Kommune elektronisk. Hvis dit system ikke kan sende elektroniske fakturaer, kan du i stedet bruge de gratis blanketter fra virk.dk. Husk at angive et EAN-nummer og en reference, så vi ved præcis hvem, der skal betale dig.
Fakturering - spørgsmål og svar
-
Hvilket format skal den elektroniske faktura sendes i?
Du skal altid bruge OIOUBL-formatet, når du handler med det offentlige gennem NemHandel.
Det består af 15 dokumenter, der understøtter hele e-handelsprocessen lige fra Katalog og Ordre til Faktura, Rykker og Kvittering.
Hvis du vil vide mere om Nemhandel og OIOUBL-formatet, så gå ind på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. -
Hvad er Vejle Kommunes CVR-nummer og P-numre?
Vejle Kommunes CVR-nummer er: 29 18 99 00.
Du kan finde vores P-numre på virk.dk (klik på "P-enheder").
-
Hvordan kan jeg bruge fakturablanketten fra virk.dk?
Det er gratis for dig at sende os en faktura eller kreditnota gennem virk.dk.
Du skal blot gå ind på virk.dk og følge vejledningen til ”NemHandel Fakturablanket” -
Kan kommunen betale mig via PBS?
Nej, vi betaler kun periodiske fakturaer via PBS (avisabonnementer, el, telefoni o. lign.).