Ældrerådet
Ældrerådet består af 11 medlemmer, der vælges for fire år. Rådet fungerer som bindeled mellem byrådet og kommunens ældre.
Hvilke sager behandler Ældrerådet?
Ældrerådets opgave er at rådgive Byråd og Seniorudvalg om ældre- og lokalpolitiske spørgsmål og behandler f.eks. sager om hjemmehjælp, omsorgsarbejde, madservice, boligforhold, plejehjem, dagcentre, lokale trafikforhold og aktiviteter for ældre.
Medlemmerne
Mødekalender 2025
8. januar, 29. januar, 26. februar, 26. marts, 30. april, 28. maj, 6. august, 3. september, 1. oktober, 29. oktober og 26. november
Læs referater fra Ældrerådets møder
Vedtægter for Vejle Kommunes Ældreråd 2021
§ 1 Rådets navn er ”Vejle Kommunes Ældreråd”.
§ 2 Formålet med Ældrerådet er, at understøtte dialogen mellem kommunens ældre borgere, Byrådet samt de herunder hørende fagudvalg og forvaltningerne og derved give borgerne mulighed for at påvirke Vejle Kommunes beslutninger i forhold til initiativer, der vedrører kommunens ældre borgere.
§ 3 Ældrerådet skal rådgive Byrådet, de politiske udvalg og forvaltningerne i ældrepolitiske spørgsmål.
§ 4 Byrådet og de herunder hørende fagudvalg samt forvaltningerne har pligt til at høre Ældrerådet, før der træffes beslutninger og igangsættes initiativer, der vedrører ældre borgere.
Stk. 2 Ældrerådets hørings- og udtaleret omfatter samtlige Vejle Kommunes politiske fagudvalg og forvaltninger.
Ældrerådet bør høres i god tid, inden der træffes endelige afgørelser.
§ 5 Det forudsættes, at ældrerådet på eget initiativ rejser og drøfter spørgsmål, som Ældrerådet mener er af betydning for ældreområdet, ligesom Ældrerådet kan videregive ideer til Byrådet, de politiske fagudvalg og forvaltningerne.
Stk. 2 Ældrerådet medvirker til, at orientere borgerne om kommunens tiltag på ældreområdet og skal endvidere medvirke til, at synliggøre rådets arbejde i kommunen.
Stk. 3 Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed og er derfor underlagt Forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger samt tavshedspligt eller særlige bestemmelser i enkelte sager.
Stk. 4 Ældrerådet kan ikke behandle sager, der vedrører enkeltpersoner blandt de ældre borgere eller blandt kommunens ansatte, medmindre sagerne er af generel eller principiel karakter.
§ 6 Ældrerådet kan fremføre sine synspunkter offentligt.
§ 7 Valget til Ældrerådet finder sted hvert fjerde år og følger Byrådets valgperiode.
Stk. 2 Medlemmerne af Ældrerådet vælges ved direkte valg.
Stk. 3 Ældrerådet nedsætter en valgbestyrelse med repræsentanter fra det afgående Ældreråd samt repræsentanter fra Velfærdsforvaltningen og evt. andre relevante forvaltninger.
Stk. 4 Valgbestyrelsen vælger en formand.
Stk. 5 Valgbestyrelsen er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af valget, herunder optælling af stemmer.
Stk. 6 I god tid inden valget, annonceres der i bl.a. lokalpressen og på hjemmeside efter kandidater til opstilling til Ældrerådet, med oplysning om frist for anmeldelse af kandidatur. Den samlede kandidatliste annonceres før valget i bl.a. lokalpressen og på hjemmeside.
Stk. 7 Valget afvikles som digitalt valg. Det betyder, at der udsendes digitalt valgkort til de vælgere, der er tilmeldt digital post, og valgkort med følgebrev og kuvert udsendes med almindelig post til de vælgere, der er fritaget for digital post. Valgbestyrelsen godkender forud for valget kandidatliste, stemmeseddel, følgebrev og annoncering mv.
Stk. 8 Der vælges 11 medlemmer til Ældrerådet og 3 stedfortrædere på baggrund af stemmetal. Stedfortræderne er ikke personlige. Stedfortræderne indtræder i Ældrerådet efter højeste stemmescore.
Stk. 9 Ved stemmelighed foretages der lodtrækning.
Stk. 10 Valgbestyrelsen fastsætter tidspunktet og formen for offentliggørelsen af valgresultatet.
Stk. 11 Tvivlsspørgsmål i forbindelse med valgets afvikling, valgret og valgbarhed afgøres af valgbestyrelsen.
Stk. 12 Der informeres om valget gennem den lokale presse, hjemmeside mv. samt ved udsendelse af materiale til de stemmeberettigede borgere i kommunen, jf. § 7, stk. 7, 2.pkt.
Stk. 13 Er der ikke inden 4 uger før valget opstillet det nødvendige antal kandidater, kan Byrådet i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse valget. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.
§ 8 Personer med fast bopæl i Vejle Kommune, og som er fyldt 60 år på valgdagen, er valgbare og stemmeberettigede til Ældrerådet.
Stk.2 Til valget kan der kun foretages personlig opstilling. Der kan ikke anvendes listeopstilling eller indgås valgforbund.
Stk. 3 Alle hidtidige medlemmer afgår, men har mulighed for genvalg
Stk. 4 Fraflytter et medlem af Ældrerådet Vejle Kommune bortfalder dennes plads i Ældrerådet ved fraflytningsdatoen og plads overgår til stedfortræderen.
Stk. 5 Ved et medlems længerevarende fravær dvs. mere end 3 måneder, indkaldes stedfortræderen efter stedfortræderlisten.
§ 9 Ældrerådets funktionsperiode er 4 år og starter 1. januar efter nyvalg.
§ 10 Det nyvalgte Ældreråd konstituerer sig på sit første møde.
Stk. 2 Den afgående formand indkalder til mødet, opstiller dagsordenen og leder det konstituerende møde indtil den nye formand er valgt.
§ 11 Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden, hvori angives mødehyppighed, regler for dagsorden, regler for indkaldelse til møder samt øvrige regler for Ældrerådets arbejdsform.
§ 12 Ældrerådets møder er lukkede møder.
§ 13 Ældrerådet er beslutningsdygtigt når mindst 6 medlemmer er til stede.
§ 14 Er et medlem forhindret i at deltage, skal dette meddeles forvaltningen hurtigst muligt inden det kommende møde.
§ 15 Afstemninger i Ældrerådet afgøres ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 2 Rådets medlemmer kan kun deltage i afstemningerne ved personligt fremmøde.
§ 16 Mødereferat udsendes til Ældrerådet efter hver møde og gøres tilgængeligt på kommunens hjemmeside.
§ 17 Velfærdsforvaltningen afholder udgifterne til Ældrerådet og stiller lokaler og sekretærbistand til rådighed.
§ 18 Hvervet som medlem af Ældrerådet er frivilligt.
§ 19 Disse vedtægter træder i kraft straks efter godkendelse i Byrådet.
§ 20 Ældrerådet afgør tvivlsspørgsmål om vedtægterne og kan løbende godkende mindre justeringer som følge heraf.
§ 21 Vedtægtsændringer skal besluttes af Byrådet efter forudgående forelæggelse for Seniorudvalget.
Godkendt på Byrådsmøde d. 15. december 2021
Forretningsorden for Ældrerådet i Vejle Kommune
Ældrerådet holder mindst et ordinært møde pr. måned – dog med undtagelse af juli. I starten af året fastlægges mødekalender.
Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, meddeler vedkommende dette til formanden
eller sekretæren inden mødets afholdelse. I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt
møde hvilke medlemmer, der har været fraværende.
Dagsorden udarbejdes af formandskabet (formand og næstformand) og sekretæren.
Hvis et medlem senest 8 dage før et ordinært møde har anmodet om behandling af en sag,
sættes denne sag på dagsordenen for det førstkommende møde.
Dagsorden med fornødne bilag udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden et ordinært
møde.
Hvis formandskabet eller 6 medlemmer af ældrerådet ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinært møde.
Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formandskabet i videst mulig omfang medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet.
Ældrerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Formanden leder møderne. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende
forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer
formanden de punkter, der skal stemmes om. Hvis formand ikke er tilstede, leder næstformand
mødet. Hvis formandskabet melder afbud til mødet, er medlem med længst anciennitet
mødeleder.
Ældrerådets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen. Ethvert medlem
kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Efter behandling af hvert
punkt eller ved mødets afslutning skal beslutningerne læses op. Hvert medlem skal ved mødets afslutning underskrive protokollen.
Beslutningsreferat udsendes til medlemmerne senest 8 dage efter mødet.
Medlemmerne kan kun deltage i Ældrerådets afstemninger, når de personligt er til stede under disse.
Ældrerådet kan nedsætte faste eller ad hoc arbejdsgrupper til at forberede forskellige emner
inden for Ældrerådets arbejdsområder. I disse kan deltage sagkyndige, interesserede ældre
borgere der ikke er medlem af Ældrerådet. Det er dog altid et medlem fra Ældrerådet, der er
formand for arbejdsgruppen.
Formandskabet udtaler sig på Ældrerådets vegne til pressen.
Forretningsordenen er vedtaget på Ældrerådets møde d. 12. januar 2022. Den træder i kraft straks.