Tekstiler
Når du skal skille dig af med tøj eller boligtekstiler, er det vigtigt at sortere dem rigtigt for at sikre, at de enten genbruges eller bortskaffes korrekt.
Bor du i en fællesbebyggelse?
Så kan din affaldsløsning se anderledes ud. Er du i tvivl om, hvordan det fungerer hos jer? Spørg din vicevært eller ejendomsadministrator.
Trin-for-trin: Sådan afleverer du tekstiler korrekt
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Kan tøjet bruges af andre?
Hvis tøjet eller tekstilerne stadig er brugbare, skal det afleveres til genbrug i en lukket klar sæk.
Det kan ske på følgende måder:
- Aflever det på genbrugspladsen
- Få det hentet med Genbrugsordningen
- Aflever det direkte til en genbrugsbutik
Husk, at tekstilerne skal være rene og tørre for at kunne genbruges.
- 2.
Er tøjet hullet, slidt eller ødelagt?
Hvis tekstilerne er i dårlig stand, men stadig rene og tørre, kan de genanvendes. De skal afleveres til genbrug i en lukket klar sæk.
Det kan ske på følgende måder:
- Aflever det på genbrugspladsen
- Få det hentet med Genbrugsordningen
Vi sørger for, at tekstilerne bliver sendt til genanvendelse, så de kan omdannes til nye produkter.
- 3.
Er tekstilerne beskidte eller forurenede?
Hvis tekstilerne er beskidte, forurenede med kemikalier, olie, maling eller på anden måde uegnede til genbrug, skal de bortskaffes.
Det kan ske på følgende måder:
- Læg dem i din beholder til restaffald
- Aflever som "rest efter sortering" på genbrugspladsen
Hvordan skal jeg sortere?
Hvor bliver affaldet af?
Tøj, der stadig kan bruges, sendes videre til genbrugsbutikker eller eksporteres til genbrug i andre lande.
Slidt og ødelagt tøj, håndklæder og sengetøj bliver sendt til genanvendelse. Her sprættes tekstilerne op og fibrene adskilles, så de kan bruges til nye formål - nogle spindes til nyt garn, mens andre bliver til pudefyld eller bruges i isoleringsmateriale.
Tekstilfiber kan genavendes op til 6-7 gange, før det ikke længere kan bruges.