Tekstilaffald

Sådan kommer du af med dine gamle tekstiler.

Når du har tøj eller andre boligtekstiler, der skal smides eller som du ikke længere har brug for, så er det ikke ligegyldigt, hvordan du kommer af med det.

Du skal stille dig selv tre spørgsmål:

Er tøjet godt nok til at en anden godt kan bruge det?

Hvis ja, så skal du aflevere det i en lukket klar sæk på genbrugspladsen, få det hentet med Genbrugsordningen eller aflevere det til en genbrugsbutik. Tøjet skal være rent og tørt. 

Er tøjet eller boligtekstilet hullet, ødelagt, slidt eller plettet?

Så har du to forskellige muligheder at vælge i mellem. Allerførst skal det i en klar sæk, og det skal være rent og tørt.

Du kan aflevere det på genbrugspladsen eller få det afhentet med Genbrugsordningen. Så sender vi tøjet til genanvendelse.

Er dine gamle tekstiler forurenede eller beskidte?

Hvis tøjet eller tekstilerne er forurenede med jord, kemikalier, olier, madrester, maling, våde eller på anden måde beskidte, så skal det smides i restaffald hjemme eller rest efter sortering på genbrugspladsen. 

Sidst opdateret: